Nogle oplever smerter dybt i lysken eller fortil omkring hoften. Andre mærker gener på ydersiden af hoften, omkring balden eller ned langs låret.

Smerterne kan opstå gradvist som følge af belastning eller komme mere pludseligt efter sport, et fald eller en anden aktivitet.

Hos Dragør Osteopati kan du få undersøgt hoftesmerter hos Julie Botofte Hansen, autoriseret osteopat og autoriseret fysioterapeut.

Jeg undersøger blandt andet hofteleddets bevægelighed, styrke, muskler og sener omkring hoften samt relevante forhold omkring lænd, bækken og ben.

Derefter vurderer vi, hvilken behandling og belastning der er relevant.

Bestil tid hos Dragør Osteopati

Hvor kan smerter fra hoften mærkes?

Placeringen af smerterne kan give information om problemstillingen, men fortæller ikke alene, hvad årsagen er.

Hoftesmerter kan blandt andet mærkes:

• i lysken
• fortil ved hoften
• på ydersiden af hoften
• i balden
• omkring bækkenet
• øverst på låret
• ned mod knæet
• i forbindelse med bevægelse af benet

Nogle oplever smerter ved aktivitet, mens andre også har gener efter længere tids siddende aktivitet eller om natten.

Der kan være betydelig forskel på, om symptomerne kommer fra selve hofteleddet, muskler og sener omkring hoften eller eksempelvis lænden.

Derfor bør hoftesmerter undersøges ud fra hele symptombilledet.

Hvorfor får man ondt i hoften?

Hoftesmerter kan have mange forskellige årsager.

Det kan blandt andet være relateret til:

• ændringer i fysisk aktivitet
• overbelastning
• sport
• løb
• styrketræning
• muskler og sener omkring hoften
• selve hofteleddet
• slidgigt
• en akut skade
• smerter, som stammer fra lænden

Alder, tidligere skader og aktivitetsniveau kan også have betydning.

Hos nogle er der én forholdsvis tydelig forklaring.

Hos andre er symptomerne påvirket af flere forhold samtidig.

Smerter i lysken og hoften

Smerter fra selve hofteleddet mærkes ofte i lysken eller fortil omkring hoften.

Det kan blandt andet gøre ondt:

• når du går
• når du rejser dig
• når du går ind og ud af en bil
• når du tager sko eller strømper på
• når du drejer benet
• under sport
• ved dybe bevægelser i hofteleddet

Lyskesmerter kan dog også komme fra muskler og sener omkring området.

Hos sportsaktive mennesker findes der flere forskellige mulige årsager til lyskesmerter.

Derfor bør “ondt i lysken” ikke automatisk diagnosticeres som et problem inde i hofteleddet.

Smerter på ydersiden af hoften

Smerter på ydersiden af hoften er også meget almindelige.

De mærkes ofte omkring det knoglede område på siden af hoften og kan trække ned langs ydersiden af låret.

Det kan eksempelvis gøre ondt:

• når du ligger på den smertefulde side
• når du går længere ture
• på trapper
• i bakker
• når du rejser dig
• ved løb
• når du står meget på ét ben

Tidligere blev denne type smerter ofte samlet under betegnelsen slimsækbetændelse eller trokanterbursit.

Hos mange er senerne fra sædemusklerne omkring området også relevante.

Behandlingen bør derfor ikke nødvendigvis bestå af at forsøge at “fjerne en betændt slimsæk”.

Belastning, styrke og gradvis genoptræning af området kan være centrale dele af indsatsen.

Slimsækbetændelse på ydersiden af hoften

Der findes flere slimsække omkring hoften.

De fungerer blandt andet som glidelag mellem forskellige væv.

Irritation omkring slimsækkene på ydersiden af hoften kan give:

• lokal ømhed
• smerter ved tryk
• smerter ved gang
• smerter på trapper
• gener ved at ligge på siden

Men smerter i dette område kan overlappe med problemer i senerne fra sædemuskulaturen.

Derfor kan det være vanskeligt at afgøre ud fra symptomerne alene, præcis hvilken struktur der er mest involveret.

Uanset den præcise betegnelse spiller tilpasning af belastning og efterfølgende genoptræning ofte en væsentlig rolle.

Smerter fra hoftebøjeren

Hoftebøjeren – blandt andet iliopsoasmusklen – bruges til at løfte benet og arbejder ved mange daglige og sportslige bevægelser.

Overbelastning kan give smerter fortil i hoften eller i lysken.

Det kan blandt andet mærkes ved:

• løb
• sprint
• fodbold
• dans
• roning
• gentagne hoftebøjninger
• at løfte knæet
• bestemte styrkeøvelser

Hvis smerterne opstår efter en tydelig ændring i træningsbelastningen, kan det være relevant at se på både aktivitetsniveau, styrke og bevægelse.

Målet er sjældent permanent at undgå at bruge hoftebøjeren.

I stedet handler det om at reducere den provokerende belastning til et tåleligt niveau og gradvist bygge kapaciteten op igen.

Slidgigt i hoften

Slidgigt – også kaldet hofteartrose – bliver mere almindeligt med alderen.

Typiske symptomer kan blandt andet være:

• smerter i lysken
• smerter fortil på låret
• smerter på siden af hoften
• stivhed
• nedsat bevægelighed
• problemer med at gå længere distancer
• smerter ved belastning

Hos nogle kan smerterne også mærkes helt ned mod knæet.

Slidgigt betyder dog ikke nødvendigvis, at man straks skal opereres.

Mange håndterer symptomerne gennem blandt andet:

• træning
• fysisk aktivitet
• tilpasning af belastning
• relevant smertelindring
• vægtreduktion, hvis dette er relevant

Ved betydelige vedvarende symptomer og stærkt reduceret funktion kan lægelig eller ortopædkirurgisk vurdering blive relevant.

Betyder slid på røntgen nødvendigvis smerter?

Nej.

Der kan være slidforandringer på et røntgenbillede uden tilsvarende betydelige symptomer.

Det betyder, at billeddiagnostiske fund skal vurderes sammen med:

• dine smerter
• din funktion
• bevægeligheden
• hvor meget problemet begrænser dig

Et røntgenbillede bør derfor ikke alene afgøre, hvad du må eller ikke må bruge hoften til.

Selv med hofteartrose er fysisk aktivitet og træning ofte relevante.

Hoftesmerter ved løb

Hoften udsættes for gentagen belastning under løb.

Hvis du får smerter i forbindelse med løbetræning, kan det blandt andet være relevant at se på:

• den ugentlige løbemængde
• nylige ændringer i distancen
• tempo
• bakker
• intervaller
• anden træning
• restitution
• styrke
• tidligere skader

Smerter betyder ikke nødvendigvis, at du skal stoppe med at løbe permanent.

Hvis symptomerne er belastningsrelaterede, kan det ofte give mere mening midlertidigt at reducere træningsbelastningen og derefter bygge den gradvist op igen.

Ved pludselige kraftige smerter eller smerter, der bliver markant værre ved vægtbæring, bør årsagen dog vurderes nærmere.

Hoftesmerter ved styrketræning

Squat, dødløft, lunges, benpres og mange andre styrkeøvelser stiller krav til hoften.

Hvis en bestemt øvelse giver smerter, kan vi blandt andet se på:

• bevægeudslag
• belastning
• antal sæt og gentagelser
• træningsfrekvens
• hastigheden af progression
• andre aktiviteter
• hvordan symptomerne reagerer efter træningen

Det er ikke nødvendigvis nødvendigt at fjerne øvelsen permanent.

Nogle gange kan det være nok midlertidigt at ændre:

• belastningen
• bevægeudslaget
• tempoet
• antallet af gentagelser

og derefter gradvist arbejde tilbage mod den oprindelige aktivitet.

Smerter fra hoften eller fra lænden?

Smerter omkring balden og hoften kan nogle gange stamme fra lænden.

Det gælder særligt, hvis symptomerne samtidig omfatter:

• lændesmerter
• udstråling længere ned i benet
• prikken
• følelsesforstyrrelser
• ændret kraft
• symptomer, der påvirkes tydeligt af bevægelser i ryggen

Derfor undersøger jeg ikke nødvendigvis kun selve hoften.

Hvis symptombilledet peger mod ryggen, kan undersøgelse af lænd og neurologiske funktioner være nødvendig.

Har du primært smerter nederst i ryggen, kan du læse mere om behandling af lændesmerter.

Hvis smerterne går længere ned i benet med eksempelvis prikken eller følelsesforstyrrelser, kan du også læse om iskias og udstrålende bensmerter.

Smerter i balden

Smerter i balden kan have flere forskellige forklaringer.

De kan blandt andet være relateret til:

• lænden
• sædemuskler og deres sener
• hoften
• lokale muskuloskeletale strukturer
• nervepåvirkning

Det er derfor ikke præcist automatisk at kalde alle baldesmerter for iskias eller piriformissyndrom.

Undersøgelsen bruges til at afgøre, hvilke områder der ser ud til at være relevante i netop dit tilfælde.

Klik eller knæk i hoften

Nogle oplever klik eller en springende fornemmelse omkring hoften.

Det kaldes nogle gange “snapping hip” eller springhofte.

Lyden eller følelsen kan opstå, når sener eller andre væv bevæger sig over knoglefremspring omkring hoften.

Et klik er ikke nødvendigvis et problem i sig selv.

Hvis hoften klikker uden smerter eller funktionsproblemer, er der ikke nødvendigvis behov for behandling.

Hvis klik eller spring ledsages af smerter, låsninger eller betydelige funktionsproblemer, kan en nærmere undersøgelse være relevant.

Sådan undersøger jeg hoftesmerter

Vi starter med din sygehistorie

Jeg spørger blandt andet til:

• hvor smerten sidder
• hvornår den begyndte
• om problemet opstod akut eller gradvist
• hvilke aktiviteter der gør ondt
• om du kan ligge på siden
• om du har smerter om natten
• om du har problemer med at gå
• sport og træning
• tidligere skader
• rygproblemer
• eventuel udstråling
• føleforstyrrelser
• andre sygdomme

Placeringen og udviklingen af symptomerne hjælper med at afgøre, hvad der skal undersøges.

Hofteleddets bevægelighed

Jeg kan blandt andet undersøge:

• bøjning af hoften
• rotation
• bevægelse ud og ind
• forskelle mellem siderne
• om bevægelserne fremkalder kendte symptomer

Betydeligt nedsat bevægelighed kan blandt andet være relevant ved problemer i selve hofteleddet.

Styrke og belastning

Muskler og sener omkring hoften kan undersøges ved forskellige modstandstests.

Det kan blandt andet være muskler, der:

• fører benet ud til siden
• strækker hoften
• bøjer hoften
• roterer benet

Jeg kan også se på funktionelle aktiviteter som:

• gang
• squat
• trappebevægelse
• étbensbelastning

afhængigt af din problemstilling.

Undersøgelse af lænd og nervesystem

Hvis symptomerne kan stamme fra ryggen, undersøger jeg også dette.

Ved udstrålende symptomer kan det desuden være relevant at undersøge:

• muskelkraft
• følesans
• reflekser
• nervefunktion

Det hjælper med at skelne mellem et lokalt hofteproblem og symptomer fra ryg eller nervesystem.

Hvordan kan osteopati indgå ved hoftesmerter?

Hvis der er tale om en relevant muskuloskeletal problemstilling, kan manuel behandling hos nogle indgå som en del af indsatsen.

Det kan blandt andet være:

• mobilisering
• behandling af relevante muskler og bløddele
• bevægelse
• andre relevante manuelle teknikker

Formålet er ikke at “sætte hoften tilbage på plads”.

Et almindeligt hofteproblem skyldes ikke, at hofteleddet står skævt og skal korrigeres manuelt.

Manuel behandling kan bruges som ét redskab blandt flere, eksempelvis hvis det hjælper med smerte eller bevægelse.

Læs mere om osteopati hos Dragør Osteopati.

Træning ved hoftesmerter

Ved mange hofteproblemer er fysisk træning en vigtig del af behandlingen.

Afhængigt af problemstillingen kan vi eksempelvis arbejde med:

• styrke omkring hoften
• sædemuskler
• bevægelighed
• balance
• gradvis vægtbæring
• gang
• løb
• tilbagevenden til sport

Jeg er autoriseret fysioterapeut såvel som osteopat og kan derfor kombinere manuel behandling med en mere aktiv tilgang.

Læs mere om fysioterapi hos Dragør Osteopati.

Skal man hvile med hoftesmerter?

Det afhænger af problemstillingen.

Ved en akut skade kan aflastning være nødvendig.

Ved mange overbelastningsproblemer giver det derimod sjældent mening at stoppe al aktivitet gennem længere tid.

Ofte er en bedre strategi at:

• reducere de mest provokerende aktiviteter midlertidigt
• fortsætte det, der tolereres
• styrke relevante områder
• øge belastningen gradvist

Hvor hurtigt dette kan ske, afhænger af symptomerne og årsagen til dem.

Skal hoften scannes eller røntgenfotograferes?

Ikke alle hoftesmerter kræver billeddiagnostik.

Mange muskuloskeletale hofteproblemer kan vurderes på baggrund af sygehistorie og fysisk undersøgelse.

Røntgen eller scanning kan være relevant, hvis der eksempelvis er:

• mistanke om brud
• betydeligt traume
• mistanke om udtalt hofteartrose
• markant begrænset bevægelighed
• vedvarende uforklarlige symptomer
• mistanke om en anden tilstand, hvor billeddiagnostik vil ændre behandlingen

Hvis jeg vurderer, at videre udredning er relevant, anbefaler jeg dette.

Hvornår bør hoftesmerter vurderes af læge?

Mange hoftesmerter skyldes problemer fra muskler, sener eller led, men visse symptomer kræver lægelig vurdering.

Kontakt læge ved eksempelvis:

• kraftige smerter efter et fald eller traume
• manglende evne til at støtte på benet efter en skade
• tydelig deformitet
• meget hurtigt tiltagende smerter
• rødme, varme og betydelig hævelse omkring et led
• feber eller betydelig sygdomsfølelse sammen med hoftesmerter
• uforklarlige vedvarende smerter
• væsentligt tab af funktion
• smerter, der udvikler sig atypisk eller ikke bedres

Ved mistanke om brud eller anden akut alvorlig skade skal du ikke vente på manuel behandling.

Hoftesmerter under graviditeten

Smerter omkring hofter og bækken er også almindelige under graviditeten.

Her kan symptomerne blandt andet overlappe med graviditetsrelaterede bækkensmerter.

Behandlingen og undersøgelsen skal derfor tilpasses graviditeten.

Hvis dine hofte- eller bækkensmerter er opstået under graviditeten, kan du læse mere om osteopati og behandling under graviditeten.

Hvor mange behandlinger kræver hoftesmerter?

Det afhænger af årsagen og dine mål.

Et akut belastningsproblem hos en sportsaktiv person er ikke det samme som længerevarende hofteartrose eller smerter fra senerne på ydersiden af hoften.

Efter den første konsultation vurderer vi blandt andet:

• hvad undersøgelsen viser
• hvilke aktiviteter der påvirker symptomerne
• din aktuelle funktion
• om manuel behandling er relevant
• hvilke øvelser eller træning der giver mening
• om der er behov for yderligere udredning

Jeg anbefaler ikke automatisk et bestemt antal behandlinger på forhånd.

Du kan se aktuelle konsultationspriser på siden om priser og tilskud.

Behandling af hoftesmerter på Amager

Dragør Osteopati ligger på A.P. Møllers Allé 9A i Dragør på Amager.

Jeg undersøger klienter med hofte- og andre muskuloskeletale problemstillinger fra både Dragør og resten af Amager, herunder Kastrup og Tårnby.

Der er gratis parkering direkte foran klinikken.

Bor du i nærområdet, kan du også læse mere om klinikken for klienter fra Kastrup og Tårnby.

Adresse og praktisk information finder du på kontaktsiden.

Mød Julie Botofte Hansen

Jeg hedder Julie Botofte Hansen og driver Dragør Osteopati.

Jeg er:

• autoriseret osteopat
• autoriseret fysioterapeut
• Master of Science i Osteopati
• medlem af Danske Osteopater
• løbende efteruddannet inden for mine fagområder

Ved hoftesmerter kombinerer jeg, når det er relevant, manuel behandling med fysioterapeutisk undersøgelse, træning og gradvis belastning.

Du kan se min uddannelse, autorisation og efteruddannelse på min faglige profil og CV.

Ofte stillede spørgsmål om hoftesmerter

Kan en osteopat hjælpe med hoftesmerter?

Muskuloskeletale hoftesmerter kan undersøges hos en osteopat.

Om manuel behandling er relevant afhænger af årsagen og de kliniske fund.

Ved mange hofteproblemer er træning og gradvis belastning også væsentlige dele af behandlingen.

Hvor mærker man smerter fra hofteleddet?

Problemer i selve hofteleddet mærkes ofte i lysken eller fortil omkring hoften, men smerterne kan også trække ned på låret og i nogle tilfælde helt mod knæet.

Placeringen alene kan dog ikke afgøre diagnosen.

Hvorfor gør det ondt på ydersiden af hoften?

Smerter på ydersiden kan blandt andet være relateret til senerne fra sædemusklerne og vævet omkring det knoglede fremspring på siden af hoften.

Generne bliver hos nogle værre ved gang, trapper, bakker eller når de ligger på siden.

Kan hoftesmerter komme fra ryggen?

Ja.

Smerter fra lænden kan mærkes omkring både balle og hofte.

Hvis smerterne samtidig går ned i benet eller ledsages af prikken, føleforstyrrelser eller svaghed, er undersøgelse af ryg og nervefunktion særlig relevant.

Er lyskesmerter altid et hofteproblem?

Nej.

Lyskesmerter kan blandt andet komme fra hofteleddet, muskler og sener og andre strukturer i området.

Ved vedvarende lyskesmerter er det derfor relevant at få årsagen vurderet.

Er slidgigt i hoften det samme som at hoften er slidt op?

Slidgigt medfører forandringer i hofteleddet, men graden af forandringer på et røntgenbillede fortæller ikke nødvendigvis præcist, hvor mange symptomer en person har.

Træning og fysisk aktivitet er fortsat relevante for mange med hofteartrose.

Skal man træne med hoftesmerter?

Ofte ja, men træningen kan have behov for tilpasning.

Ved belastningsrelaterede problemer kan det eksempelvis være relevant midlertidigt at reducere bestemte aktiviteter og derefter øge belastningen gradvist.

Ved akut skade eller mistanke om brud bør problemet først vurderes.

Hvorfor gør min hofte ondt om natten?

Flere forskellige hofteproblemer kan give natlige gener.

Smerter på ydersiden af hoften kan eksempelvis blive værre, når du ligger på den pågældende side.

Hofteartrose kan også give natlige smerter, særligt ved mere udtalte symptomer.

Ved nye, vedvarende eller uforklarlige natlige smerter bør situationen vurderes nærmere.

Skal hoften scannes?

Ikke nødvendigvis.

Mange hoftesmerter kan i første omgang vurderes klinisk.

Scanning eller røntgen kan være relevant ved blandt andet betydeligt traume, mistanke om artrose eller andre problemstillinger, hvor billeddiagnostik vil ændre behandlingen.

Kan jeg bestille uden henvisning?

Ja. Du kan som udgangspunkt bestille direkte hos Dragør Osteopati.

Hvis du ønsker at bruge en privat sundhedsforsikring, kan den have egne krav.

Læs mere om priser, tilskud og sundhedsforsikring.

Book tid til undersøgelse af hoftesmerter

Hvis smerter omkring hoften, lysken eller balden påvirker din gang, sport, træning eller hverdag, kan du bestille en konsultation hos Dragør Osteopati.

Vi starter med at gennemgå symptomerne og undersøge hofte, bevægelse og relevante omkringliggende områder.

Derefter vurderer jeg, om osteopati, fysioterapi, træning, belastningsstyring eller en kombination er relevant – eller om problemet kræver yderligere udredning.

Julie Botofte Hansen
Autoriseret osteopat og fysioterapeut
MSc Osteopati

Dragør Osteopati
A.P. Møllers Allé 9A
2791 Dragør

Bestil tid online

Kontakt Dragør Osteopati

Fagligt indhold

Fagligt ansvarlig: Julie Botofte Hansen, autoriseret osteopat og fysioterapeut, MSc Osteopati.

Indholdet er generel klientinformation og kan ikke erstatte individuel lægelig eller anden relevant sundhedsfaglig vurdering.

Faglige kilder

Sundhed.dk – Hofteslidgigt

Sundhed.dk – Slimsækbetændelse på ydersiden af hoften

Sundhed.dk – Overbelastning af hoftebøjer

Indlægget Hoftesmerter – når det gør ondt at gå, løbe eller bevæge hoften blev først udgivet på Dragør Osteopati.

Hos nogle skyldes symptomerne påvirkning eller irritation af en nerverod i lænden. Det kan eksempelvis forekomme i forbindelse med en diskusprolaps.

Men ikke alle smerter fra ryggen og ud i benet er egentlig iskias.

Derfor er en grundig undersøgelse vigtig.

Hos Dragør Osteopati kan du få undersøgt udstrålende smerter hos Julie Botofte Hansen, autoriseret osteopat og autoriseret fysioterapeut.

Jeg vurderer blandt andet bevægelse, styrke, følesans og neurologiske funktioner for at få et bedre billede af, om en nerve kan være involveret.

Bestil tid hos Dragør Osteopati

Hvordan føles iskias?

Symptomer ved nervepåvirkning fra lænden kan variere.

Nogle oplever primært smerter, mens andre også får ændringer i følesans eller styrke.

Symptomerne kan blandt andet være:

• smerter i lænden
• smerter i balden
• smerter ned langs låret
• smerter længere ned i underbenet
• smerter ud mod foden
• prikken eller snurren
• følelsesløshed
• brændende eller elektriske smerter
• ændret følesans
• nedsat kraft i ben eller fod

Smerterne sidder ofte i det ene ben, men symptombilledet kan variere afhængigt af, hvilken nerve eller nerverod der er påvirket.

Det er ikke nødvendigt at have ondt i lænden samtidig med bensmerterne.

Hvad er iskiasnerven?

Iskiasnerven er kroppens største nerve.

Den dannes af flere nerverødder fra den nederste del af rygsøjlen og løber gennem bækkenområdet og videre ned gennem benet.

Når en nerverod i lænden bliver påvirket, kan der derfor opstå symptomer længere væk fra selve ryggen.

Det kan eksempelvis give:

• smerter
• prikken
• ændret følesans
• nedsat muskelkraft

Hvilke områder der påvirkes afhænger blandt andet af, hvilken nerverod der er involveret.

Iskias eller almindelige lændesmerter?

Det er almindeligt, at lændesmerter trækker ud mod balden eller den øvre del af låret.

Det betyder ikke nødvendigvis, at en nerve er påvirket.

Ved egentlig nerverodspåvirkning ser man oftere symptomer som:

• smerter længere ned i benet
• prikken
• følelsesløshed
• ændret følesans
• svaghed eller nedsat kraft
• ændrede reflekser

Det er dog ikke muligt at afgøre dette sikkert alene ud fra, hvor smerten sidder.

En klinisk undersøgelse er nødvendig.

Hvis du primært har lokale smerter nederst i ryggen, kan du læse mere om undersøgelse og behandling af lændesmerter.

Diskusprolaps og iskias

En af de mest almindelige årsager til nervepåvirkning fra lænden er diskusprolaps.

Mellem ryghvirvlerne ligger bruskskiver, som kaldes diski.

Hvis materiale fra en diskus buler eller presses ud og påvirker en nerverod, kan der opstå symptomer ned i benet.

Det kan blandt andet være:

• udstrålende smerter
• prikken
• føleforstyrrelser
• nedsat muskelkraft

Det er dog vigtigt at skelne mellem diskusforandringer og symptomer.

Man kan godt have diskusforandringer på en MR-scanning uden at have smerter.

Derfor skal scanninger altid vurderes sammen med symptomerne og den kliniske undersøgelse.

Er diskusprolaps farligt?

En diskusprolaps kan give meget kraftige smerter, men de fleste tilfælde kræver ikke operation.

Hos mange bliver symptomerne gradvist bedre med konservativ behandling og tid.

Det kan blandt andet indebære:

• tilpasning af aktivitet
• smertelindring
• øvelser
• fysisk aktivitet
• gradvis genoptræning

Operation kan være relevant i nogle tilfælde, særligt hvis der er alvorlig eller tiltagende nervepåvirkning.

Det er derfor vigtigt at holde øje med både smerter og neurologisk funktion.

Prikken og følelsesløshed i benet

Når en nerve påvirkes, kan symptomerne være andet end smerte.

Du kan blandt andet opleve:

• prikken
• sovende fornemmelse
• nedsat følesans
• en brændende fornemmelse
• en følelse af at huden føles anderledes

Placeringen kan være med til at give information om, hvilken nerverod der eventuelt er påvirket.

Føleforstyrrelser betyder ikke automatisk, at der er sket permanent nerveskade.

Men ved nye eller tiltagende neurologiske symptomer er det vigtigt at følge udviklingen.

Nedsat kraft i ben eller fod

Muskelkraft er særligt vigtig at undersøge ved mistanke om nervepåvirkning.

Det kan eksempelvis være svært at:

• gå på hælene
• stå på tæerne
• løfte forfoden
• strække eller bøje bestemte led mod modstand
• kontrollere benet som normalt

Hvis kraften er betydeligt nedsat eller bliver hurtigt dårligere, skal du vurderes lægeligt.

Det er ikke en situation, hvor man blot bør fortsætte manuel behandling og se tiden an.

Smerter i balden er ikke altid iskias

Mange bruger ordet iskias om enhver smerte i balden.

Men baldesmerter kan have flere forskellige årsager.

De kan eksempelvis være relateret til:

• lænden
• muskler omkring hoften
• hofteleddet
• sener
• lokal belastning
• nervevæv

Derfor bør baldesmerter ikke automatisk diagnosticeres som iskias.

Ved undersøgelsen forsøger jeg at afgøre, hvilke bevægelser og strukturer der er relevante for symptomerne.

Piriformis og iskias

Piriformis er en muskel dybt i balden, som ligger tæt på iskiasnerven.

Begrebet “piriformis syndrom” bruges nogle gange som forklaring på smerter i balden og benet.

Men diagnosen kan være vanskelig at stille, og bensmerter skyldes langt oftere forhold fra lænderyggen end egentlig afklemning af iskiasnerven ved piriformismusklen.

Jeg antager derfor ikke automatisk, at en øm piriformismuskel er årsagen til symptomerne.

Først skal lænd, hofte, neurologiske funktioner og andre relevante forhold vurderes.

Sådan undersøger jeg iskias og udstrålende smerter

Vi starter med din sygehistorie

Jeg spørger blandt andet til:

• hvornår symptomerne begyndte
• om du også har lændesmerter
• hvor langt ned i benet smerterne går
• om du oplever prikken
• om du har følelsesløshed
• om benet føles svagere
• hvilke bevægelser der påvirker symptomerne
• tidligere rygproblemer
• arbejde og aktivitet
• tidligere diskusprolaps
• eventuelle scanninger
• andre sygdomme og symptomer

Jeg spørger også specifikt til symptomer, der kan være tegn på alvorlig nervepåvirkning.

Undersøgelse af ryg og bevægelse

Jeg undersøger blandt andet bevægelse i lænden og hvordan forskellige bevægelser påvirker symptomerne.

Det kan give information om, hvor følsomt nervesystemet er, og hvilke bevægelser der aktuelt tolereres bedst.

Neurologisk undersøgelse

Ved mistanke om nerverodspåvirkning kan jeg undersøge:

• muskelkraft
• følesans
• reflekser
• relevante nerveprovokationstests

Det er særligt vigtigt, hvis du oplever prikken, følelsesløshed eller svaghed.

Hvis undersøgelsen viser betydelig eller tiltagende nervepåvirkning, anbefaler jeg lægelig vurdering.

Straight Leg Raise og andre nervetests

En af de undersøgelser, der kan bruges ved mistanke om nerverodspåvirkning, er Straight Leg Raise.

Her løftes benet gradvist, mens knæet holdes strakt.

Testen kan påvirke nervevævet og hjælpe med at vurdere, om symptomerne kan være relateret til en nerverod.

En positiv test kan dog ikke stå alene.

Resultatet skal ses sammen med:

• symptomer
• muskelkraft
• følesans
• reflekser
• sygehistorien
• øvrige kliniske fund

Jeg bruger derfor ikke én enkelt test som bevis på, at du har diskusprolaps eller iskias.

Skal iskias scannes?

Ikke alle med iskiaslignende symptomer behøver en MR-scanning.

I mange tilfælde kan problemstillingen vurderes klinisk.

En MR-scanning kan blandt andet blive relevant ved:

• betydelig eller tiltagende kraftnedsættelse
• mistanke om alvorlig nervepåvirkning
• længerevarende svære symptomer
• overvejelse om operation
• tvivl om diagnosen
• andre tegn på sygdom

En scanning er altså ikke automatisk første skridt.

Det afgørende er, om resultatet forventes at ændre behandlingen.

Hvordan behandles iskias?

Behandlingen afhænger af årsagen og graden af nervepåvirkning.

I mange tilfælde er en konservativ tilgang relevant.

Det kan blandt andet indebære:

• tilpasning af fysisk aktivitet
• gradvis bevægelse
• øvelser
• træning
• vejledning
• smertelindring
• eventuelt manuel behandling

Hvis symptomerne skyldes en diskusprolaps, bliver mange bedre uden operation.

Det er samtidig vigtigt at følge udviklingen i styrke og neurologiske symptomer.

Osteopati ved iskias

Manuel behandling kan hos nogle bruges som et supplement ved lænde- og bensmerter.

Det betyder ikke, at en osteopat manuelt kan “skubbe en diskusprolaps tilbage” eller frigøre en nerve, der er alvorligt klemt.

Det er ikke sådan behandlingen fungerer.

Når manuel behandling anvendes, kan formålet eksempelvis være at:

• reducere smerter
• gøre bevægelse lettere
• arbejde med relevante muskuloskeletale gener
• hjælpe dig tilbage til aktivitet

Jeg kombinerer dette med min fysioterapeutiske baggrund, når øvelser og gradvis belastning er relevante.

Læs mere om osteopati hos Dragør Osteopati og fysioterapi.

Bevægelse og træning ved iskias

Når smerterne er kraftige, kan det være nødvendigt midlertidigt at tilpasse aktivitetsniveauet.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal være helt inaktiv.

For mange er det relevant gradvist at arbejde med:

• almindelig gang
• bevægelse af ryggen
• øvelser, der tolereres
• styrke
• daglige aktiviteter
• tilbagevenden til arbejde
• tilbagevenden til sport

Der findes ikke én bestemt øvelse, der behandler alle tilfælde af iskias.

Den bedste tilgang afhænger blandt andet af:

• symptomerne
• hvilke bevægelser du tolererer
• din neurologiske funktion
• hvor langt du er i forløbet
• dine mål

Skal man ligge ned med iskias?

Hvis bensmerterne er meget kraftige, kan kortvarig aflastning være nødvendig.

Men længerevarende sengeleje er sjældent målet.

Det er generelt hensigtsmæssigt gradvist at bevæge sig og fortsætte de aktiviteter, man kan tolerere.

Nogle oplever, at bestemte stillinger giver markant lindring i den akutte fase.

Det kan bruges midlertidigt, men over tid er målet typisk at øge aktivitetsniveauet igen.

Hvor lang tid varer iskias?

Forløbet varierer.

Hos mange bliver symptomer fra diskusprolaps gradvist bedre uden operation.

Det kan dog tage uger eller måneder.

Smerten forsvinder ikke nødvendigvis i en lige linje.

Du kan opleve:

• gode og dårlige dage
• skiftende intensitet
• ændring i, hvor langt ned i benet smerterne går
• gradvis forbedring i styrke og bevægelse

Det er vigtigt ikke kun at vurdere forløbet ud fra dagens smerte.

Funktion, styrke og udviklingen over tid er også vigtige.

Hvornår bør iskias vurderes af læge?

Det er relevant at kontakte læge, hvis du blandt andet oplever:

• betydelig eller tiltagende nedsat kraft i benet
• svært ved at gå på hæle eller tæer
• tydeligt tiltagende føleforstyrrelser
• meget kraftige og vedvarende smerter
• symptomer der ikke udvikler sig som forventet
• smerter efter et større traume
• feber eller anden betydelig sygdomsfølelse
• andre usædvanlige symptomer sammen med ryg- og bensmerter

Lægelig vurdering kan også være relevant, hvis symptomerne er meget invaliderende gennem længere tid.

Symptomer der kræver akut lægehjælp

Der findes sjældne situationer, hvor nerverne nederst i ryggen bliver så påvirkede, at hurtig behandling er nødvendig.

Søg akut lægehjælp ved eksempelvis:

• problemer med at komme af med vandet
• manglende kontrol over vandladning
• manglende kontrol over afføring
• følelsesløshed omkring kønsorganer eller endetarm
• ændret følesans i det såkaldte ridebukseområde
• ny påvirkning af seksualfunktion sammen med neurologiske symptomer
• betydelig eller hurtigt tiltagende kraftnedsættelse i benene
• svært ved at styre benene

Disse symptomer kan være tegn på cauda equina-syndrom.

Det er sjældent, men kræver hurtig lægelig vurdering og må ikke behandles som almindelig iskias.

Iskias under graviditeten

Smerter fra lænd og bækken kan også forekomme under graviditeten.

Det er dog vigtigt ikke automatisk at kalde alle udstrålende smerter under graviditeten for iskias.

Graviditetsrelaterede bækkensmerter og andre muskuloskeletale gener kan give symptomer omkring balder og ben uden egentlig nervepåvirkning.

Hvis der er mistanke om neurologisk påvirkning, bør dette vurderes på samme måde som hos andre klienter.

Læs mere om osteopati og behandling under graviditeten.

Iskias, lændesmerter og rygsmerter

Iskias overlapper ofte med andre rygproblemer, men søgeordene dækker ikke helt det samme.

Hvis dine symptomer primært sidder nederst i ryggen uden neurologiske tegn, kan du læse mere om behandling af lændesmerter.

Hvis du har mere generelle smerter i ryggen, findes der også en side om behandling af rygsmerter.

Denne side fokuserer specifikt på udstrålende bensmerter og mulig nervepåvirkning.

Behandling af iskias på Amager

Dragør Osteopati ligger på A.P. Møllers Allé 9A i Dragør på Amager.

Jeg undersøger klienter med lænde- og bensmerter fra både Dragør og resten af Amager, herunder Kastrup og Tårnby.

Der er gratis parkering direkte foran klinikken.

Adresse og øvrige praktiske oplysninger finder du på kontaktsiden.

Mød Julie Botofte Hansen

Jeg hedder Julie Botofte Hansen og driver Dragør Osteopati.

Jeg er:

• autoriseret osteopat
• autoriseret fysioterapeut
• Master of Science i Osteopati
• medlem af Danske Osteopater
• løbende efteruddannet inden for mine fagområder

Ved udstrålende smerter er det særligt vigtigt for mig ikke blot at behandle det område, der gør ondt.

Jeg vurderer også neurologiske funktioner og er opmærksom på, hvornår symptomer kræver lægelig vurdering.

Du kan læse mere om min uddannelse, autorisation og efteruddannelse på min faglige profil og CV.

Ofte stillede spørgsmål om iskias

Hvad er iskias?

Iskias bruges om smerter og eventuelle neurologiske symptomer ned i benet, som skyldes påvirkning af nervevæv fra den nederste del af ryggen.

En diskusprolaps er en almindelig årsag, men ikke den eneste mulige forklaring.

Hvordan ved jeg, om jeg har iskias?

Smerter ned i benet kan give mistanke om iskias, især hvis du samtidig oplever prikken, følelsesforstyrrelser eller nedsat kraft.

Diagnosen bør dog ikke stilles alene ud fra symptomerne.

En klinisk undersøgelse kan blandt andet vurdere styrke, følesans og reflekser.

Er iskias det samme som diskusprolaps?

Nej.

En diskusprolaps kan give iskias, hvis den påvirker en nerverod.

Men man kan have diskusprolaps uden iskias, og udstrålende bensmerter kan også have andre forklaringer.

Kan iskias gå over af sig selv?

Ja.

Mange tilfælde, herunder mange forløb med diskusprolaps, bliver gradvist bedre uden operation.

Forløbet kan dog tage tid, og neurologiske symptomer bør følges.

Kan en osteopat hjælpe med iskias?

En osteopat kan undersøge muskuloskeletale og neurologiske forhold ved lænde- og bensmerter.

Manuel behandling kan hos nogle være et supplement, men behandlingen afhænger af årsagen og graden af nervepåvirkning.

Ved alvorlig nervepåvirkning skal lægelig behandling gå foran osteopatisk behandling.

Skal iskias masseres væk?

Nej.

Hvis symptomerne skyldes en påvirket nerverod, kan problemet ikke nødvendigvis “masseres væk”.

Manuel behandling kan hos nogle reducere gener, men den bør indgå i en bredere plan med relevant aktivitet, træning og løbende vurdering af nervefunktionen.

Skal jeg have en MR-scanning?

Ikke nødvendigvis.

Mange tilfælde kan vurderes klinisk og behandles konservativt uden scanning.

MR kan blandt andet blive relevant ved alvorlige neurologiske tegn, vedvarende svære symptomer eller hvis operation overvejes.

Hvornår er iskias akut?

Du skal reagere akut ved blandt andet problemer med vandladning eller afføring, følelsesløshed omkring skridtet eller hurtigt tiltagende kraftnedsættelse.

Disse symptomer kan være tegn på alvorlig påvirkning af flere nerverødder.

Må jeg træne med iskias?

Ofte kan en form for fysisk aktivitet fortsættes, men belastningen kan have behov for tilpasning.

Hvilke aktiviteter der er relevante afhænger af dine symptomer og neurologiske fund.

Kan jeg bestille uden henvisning?

Ja. Du kan som udgangspunkt bestille direkte hos Dragør Osteopati.

Ved symptomer, der kræver lægelig vurdering, anbefaler jeg naturligvis, at dette sker først eller sideløbende.

Læs mere om priser, tilskud og sundhedsforsikring.

Book tid til undersøgelse af iskias og bensmerter

Hvis du har smerter fra lænden eller balden og ned i benet, kan du bestille en konsultation hos Dragør Osteopati.

Vi starter med at gennemgå dine symptomer og foretager en relevant fysisk og neurologisk undersøgelse.

Derefter vurderer jeg, om osteopati, fysioterapi, øvelser og gradvis aktivitet er relevant – eller om dine symptomer først bør vurderes lægeligt.

Julie Botofte Hansen
Autoriseret osteopat og fysioterapeut
MSc Osteopati

Dragør Osteopati
A.P. Møllers Allé 9A
2791 Dragør

Bestil tid online

Kontakt Dragør Osteopati

Fagligt indhold

Fagligt ansvarlig: Julie Botofte Hansen, autoriseret osteopat og fysioterapeut, MSc Osteopati.

Indholdet er generel klientinformation og kan ikke erstatte individuel lægelig eller anden relevant sundhedsfaglig vurdering.

Faglige kilder

Sundhed.dk – Diskusprolaps i lænderyggen

Sundhed.dk – Cauda equina-syndrom

Sundhed.dk – Lændesmerter

Indlægget Behandling af iskias – smerter fra lænden ned i benet blev først udgivet på Dragør Osteopati.

Smerterne kan komme pludseligt eller udvikle sig gradvist. Nogle oplever primært ømhed og stivhed nederst i ryggen, mens andre har kraftigere smerter, der gør det svært at bevæge sig normalt, arbejde, træne eller sove.

Hos Dragør Osteopati kan du få undersøgt lændesmerter hos Julie Botofte Hansen, autoriseret osteopat og autoriseret fysioterapeut.

Jeg tager udgangspunkt i dine symptomer, din sygehistorie og din funktion, før vi vurderer, hvilken behandling og belastning der giver mening.

Bestil tid hos Dragør Osteopati

Hvordan kan lændesmerter føles?

Lændesmerter kan opleves meget forskelligt.

Det kan blandt andet være:

• lokal ømhed nederst i ryggen
• stivhed i lænden
• skarpe smerter ved bestemte bevægelser
• smerter ved at bøje sig
• smerter når du rejser dig
• gener efter længere tids siddende arbejde
• smerter efter løft
• ømhed omkring lænd og balder
• smerter, der trækker ud i balden eller låret
• tilbagevendende episoder med “hold i lænden”

Hos nogle er symptomerne kraftige, selv om der ikke er tale om en alvorlig skade.

Smertens intensitet fortæller derfor ikke nødvendigvis direkte, hvor meget væv der er beskadiget.

Hvorfor får man ondt i lænden?

Der findes mange mulige forklaringer på lændesmerter.

Hos en stor del af mennesker med almindelige lændesmerter kan man ikke identificere én enkelt struktur som årsagen.

Smerterne kan blandt andet være forbundet med:

• ændringer i fysisk belastning
• uvante eller tunge løft
• gentagne bevægelser
• længere tids lav aktivitet
• sport eller træning
• fysisk arbejde
• tidligere episoder med rygsmerter
• muskel- og ledfunktion
• søvn
• stress og anden samlet belastning

Det betyder ikke, at smerterne er indbildte.

Det betyder, at smerter er mere komplekse end en simpel model, hvor én ryghvirvel eller muskel nødvendigvis skal findes og “rettes”.

Akut hold i lænden

Akutte lændesmerter kan opstå meget pludseligt.

Du kan eksempelvis mærke et kraftigt jag:

• når du bøjer dig
• når du løfter noget
• når du drejer kroppen
• under træning
• når du rejser dig

Efterfølgende kan lænden føles meget stiv, og almindelige bevægelser kan gøre betydeligt ondt.

Det bliver ofte omtalt som hold i lænden eller lumbago.

Selv meget kraftige akutte lændesmerter er dog oftest ikke tegn på alvorlig skade.

Ved almindelige ukomplicerede lændesmerter er det som regel hensigtsmæssigt gradvist at fortsætte med at bevæge sig frem for at blive liggende i længere tid.

Det kan selvfølgelig være nødvendigt at sænke aktivitetsniveauet midlertidigt, hvis smerterne er meget kraftige.

Lændesmerter efter løft

Mange får første gang ondt i lænden under eller efter et løft.

Det kan være fristende at konkludere, at noget i ryggen er gået ud af position.

Sådan fungerer ryggen normalt ikke.

Lænden er konstrueret til at kunne både bøje, dreje og håndtere belastning.

Men belastningen kan på et bestemt tidspunkt overstige det, kroppen er vant til.

Det kan eksempelvis ske ved:

• meget tunge løft
• mange gentagelser
• uvant arbejde
• øget træningsmængde
• træthed
• pludselige ændringer i fysisk aktivitet

Når smerterne begynder at falde, handler rehabiliteringen ofte om gradvist at vende tilbage til bevægelse og belastning.

Hvis du har et arbejde, hvor du skal løfte, er målet derfor normalt ikke at lære dig aldrig at løfte igen.

Smerter i lænden og balden

Lændesmerter kan godt trække ud mod balderne uden at der nødvendigvis er tale om iskias eller diskusprolaps.

Ved almindelige lændesmerter kan smerterne eksempelvis mærkes:

• centralt i lænden
• på den ene side af lænden
• omkring bækkenkanten
• i en eller begge balder
• diffust ned mod låret

Hvis smerterne derimod går længere ned i benet og ledsages af eksempelvis prikken, føleforstyrrelser eller nedsat kraft, bliver mulig nervepåvirkning mere relevant.

Dette undersøges særskilt.

Vi laver også en dedikeret side om iskias og udstrålende bensmerter.

Lændesmerter eller iskias?

Begrebet iskias bruges ofte om næsten enhver smerte, der går fra lænden og ud i benet.

Mere præcist bruges det om symptomer, hvor en nerve eller nerverod er involveret.

Tegn, der kan gøre nervepåvirkning mere relevant, er blandt andet:

• smerter længere ned i benet
• prikken
• følelsesløshed
• ændret følesans
• nedsat muskelkraft

Det betyder ikke automatisk, at der er en diskusprolaps.

Men det betyder, at en neurologisk undersøgelse kan være relevant.

Diskusprolaps i lænden

En diskusprolaps opstår, når materiale fra en diskus mellem ryghvirvlerne påvirker vævet omkring den og i nogle tilfælde en nerverod.

En diskusprolaps kan blandt andet give:

• lændesmerter
• smerter ned i det ene ben
• prikken eller føleforstyrrelser
• nedsat kraft i ben eller fod

Men lændesmerter alene er ikke ensbetydende med diskusprolaps.

Lændesmerter er langt mere almindelige end symptomgivende diskusprolaps.

Mange diskusprolapser behandles desuden konservativt og bliver bedre uden operation.

Hvis der er tegn på betydelig nervepåvirkning, skal lægelig vurdering dog indgå.

Lændesmerter efter længere tids siddende arbejde

Mange oplever smerter eller stivhed i lænden efter længere tid foran en computer eller i bilen.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du sidder forkert.

Der findes ikke én enkelt perfekt siddestilling.

For mange handler problemet i højere grad om at være i den samme position meget længe.

Det kan derfor være relevant at:

• variere arbejdsstillingen
• rejse sig regelmæssigt
• gå korte ture
• skifte mellem siddende og stående arbejde
• være fysisk aktiv uden for arbejdsdagen

Hvis en bestemt position gør meget ondt, kan du naturligvis midlertidigt reducere tiden i den.

Men målet er sjældent at beskytte ryggen permanent mod almindelige siddestillinger.

Lændesmerter ved træning

Lændesmerter kan også opstå i forbindelse med sport eller styrketræning.

Det kan eksempelvis være ved:

• dødløft
• squat
• løb
• golf
• padel
• crossfit
• gymnastik
• fysisk krævende sport

Hvis problemet er opstået i forbindelse med træning, ser jeg blandt andet på:

• hvordan smerterne startede
• ændringer i træningsmængden
• belastningen
• bestemte øvelser
• din tidligere træningserfaring
• bevægelighed
• styrke
• hvordan symptomerne udvikler sig efter aktivitet

Det er ikke nødvendigvis nødvendigt at stoppe al træning.

Ofte giver det mere mening midlertidigt at justere den aktivitet, der provokerer mest, og derefter øge belastningen gradvist.

Sådan undersøger jeg lændesmerter

Vi starter med dine symptomer

Jeg spørger blandt andet til:

• hvor smerterne sidder
• hvordan de begyndte
• hvor længe du har haft dem
• om smerterne går ud i benet
• hvilke bevægelser der påvirker dem
• tidligere rygproblemer
• arbejde
• fysisk aktivitet og træning
• tidligere skader
• søvn
• medicin
• andre sygdomme
• føleforstyrrelser eller kraftnedsættelse

Samtalen er også vigtig for at identificere symptomer, der kræver yderligere udredning.

Jeg undersøger bevægelse og funktion

Den fysiske undersøgelse kan blandt andet omfatte:

• bevægelighed i lænden
• hofter
• muskelfunktion
• relevante led
• styrke
• forskellige bevægelser
• funktionelle aktiviteter

Jeg undersøger ikke kun for at finde et område, der er “skævt”.

Små forskelle mellem højre og venstre side er almindelige og behøver ikke være årsagen til smerterne.

Det relevante er, hvordan dine fund hænger sammen med symptomer og funktion.

Neurologisk undersøgelse ved udstrålende symptomer

Hvis du har smerter ud i benet, føleforstyrrelser eller svaghed, kan jeg blandt andet undersøge:

• muskelstyrke
• reflekser
• følesans
• relevante nervetests

Det hjælper med at vurdere, om en nerve kan være påvirket.

Hvis der er betydelig kraftnedsættelse eller andre alvorlige neurologiske symptomer, skal du vurderes lægeligt.

Hvordan kan osteopati bruges ved lændesmerter?

Ved almindelige muskuloskeletale lændesmerter kan manuel behandling hos nogle bruges som en del af indsatsen.

Det kan eksempelvis være:

• mobilisering
• manuel behandling af relevante muskler
• bevægelse
• andre relevante osteopatiske teknikker

Jeg bruger ikke manuel behandling ud fra en forestilling om, at lænden skal “sættes på plads”.

Behandlingen kan i stedet bruges til eksempelvis at reducere symptomer eller gøre bevægelse lettere, mens vi samtidig arbejder med funktion og aktivitet.

Du kan læse mere om osteopatisk behandling hos Dragør Osteopati.

Fysioterapi og træning ved lændesmerter

Jeg er autoriseret som både osteopat og fysioterapeut.

Det betyder, at behandlingen ikke behøver at slutte ved manuel behandling.

Afhængigt af din situation kan vi arbejde med:

• bevægelighed
• styrketræning
• gradvis belastning
• generel fysisk aktivitet
• tilbagevenden til arbejde
• tilbagevenden til sport
• konkrete øvelser

Der findes ikke én bestemt “core-øvelse”, der kan fikse alle lændesmerter.

Det relevante er at vælge aktiviteter, som passer til din funktion, dine mål og dit aktuelle niveau.

Læs mere om fysioterapi hos Dragør Osteopati.

Skal man træne sin core ved lændesmerter?

Træning af mave- og rygmuskler kan være relevant ved lændesmerter.

Men kroppen behøver ikke holdes konstant spændt for at beskytte ryggen.

Lænden har brug for både:

• bevægelse
• variation
• styrke
• belastning

Core-træning kan derfor være én mulighed blandt mange.

For nogle er almindelig styrketræning relevant.

For andre kan gåture, løb, cykling eller andre aktiviteter være mindst lige så nyttige.

Det vigtigste er ofte, at træningen bliver gennemført regelmæssigt og gradvist tilpasses dine behov.

Er det farligt at bøje ryggen?

Nej, almindelig foroverbøjning er en normal bevægelse for ryggen.

Hvis du akut har meget ondt, kan bestemte bevægelser midlertidigt være smertefulde.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at bevægelsen er skadelig.

Hvis du gennem lang tid bliver bange for at bøje ryggen, kan det i sig selv begrænse din funktion.

Vi kan derfor arbejde gradvist med at genvinde tillid til de bevægelser, du har brug for.

Skal ryggen være helt lige under løft?

Der findes ikke én løfteteknik, som er den eneste sikre for alle mennesker og alle belastninger.

Ved tunge løft kan teknik og belastningsstyring selvfølgelig have betydning.

Men ryggen er ikke en stiv konstruktion, der tager skade hver gang den bøjes.

Det relevante er blandt andet:

• hvor tung belastningen er
• hvor vant du er til bevægelsen
• hvor mange gentagelser du udfører
• hvor hurtigt belastningen er øget
• om du allerede har betydelige symptomer

Hvis dit mål er at vende tilbage til tunge løft, kan vi gradvist træne kroppen til netop det.

Længerevarende lændesmerter

Lændesmerter kan hos nogle vare i måneder eller komme tilbage igen og igen.

Ved længerevarende smerter er det ofte vigtigt at se bredere end på én muskel eller ét led.

Det kan blandt andet være relevant at se på:

• fysisk kapacitet
• aktivitetsniveau
• søvn
• arbejdssituation
• stress og anden belastning
• bekymring for bevægelse
• tidligere erfaringer med behandling
• hvilke aktiviteter du er holdt op med på grund af smerterne

Manuel behandling kan eventuelt bruges som supplement, men et længerevarende problem bør ikke nødvendigvis håndteres med passiv behandling alene.

Målet er også at gøre dig mere selvstændig i håndteringen af ryggen.

Skal lænden scannes?

De fleste almindelige lændesmerter kræver ikke MR-scanning.

Scanninger kan vise forandringer som:

• diskusforandringer
• slid
• mindre diskusprolapser
• andre aldersrelaterede fund

uden at personen nødvendigvis har smerter.

Derfor skal billeddiagnostiske fund altid vurderes sammen med symptomerne.

Scanning kan være relevant i udvalgte situationer, eksempelvis ved mistanke om alvorlig sygdom, betydelig nervepåvirkning eller hvis resultatet forventes at ændre behandlingen.

Hvornår skal du søge læge med lændesmerter?

De fleste lændesmerter er ukomplicerede.

Der er dog situationer, hvor lægelig vurdering er vigtig.

Kontakt læge ved eksempelvis:

• stærke og hurtigt forværrede smerter
• betydelige smerter efter et større traume
• feber eller tydelig sygdomsfølelse
• uforklarligt vægttab sammen med rygsmerter
• kendt alvorlig sygdom og nye rygsmerter
• markante eller tiltagende føleforstyrrelser
• betydelig kraftnedsættelse i et ben
• smerter, der udvikler sig atypisk eller ikke bedres

Symptomer der kræver akut vurdering

Søg akut lægehjælp, hvis du oplever:

• problemer med at kontrollere vandladning
• problemer med at kontrollere afføring
• følelsesløshed omkring skridt eller ridebukseområdet
• betydelig eller hurtigt tiltagende kraftnedsættelse i benene

Disse symptomer er sjældne, men kan være tegn på alvorlig påvirkning af nerverne i lænden og skal vurderes hurtigt.

Hvor mange behandlinger kræver lændesmerter?

Der findes ikke ét bestemt behandlingsforløb.

Det afhænger blandt andet af:

• hvor længe du har haft smerterne
• om symptomerne er lokale eller går ud i benet
• din funktion
• dit aktivitetsniveau
• dit arbejde
• dine mål
• hvordan problemet udvikler sig

Nogle har primært brug for undersøgelse, information og hjælp til at komme i gang igen.

Andre kan have gavn af et forløb med manuel behandling, øvelser og gradvis træning.

Efter første konsultation taler vi om, hvad der er relevant i din situation.

Du kan se aktuelle konsultationspriser på siden om priser og tilskud.

Lændesmerter under graviditeten

Lændesmerter forekommer også hyppigt under graviditeten.

Her skal undersøgelse og behandling tilpasses både symptomerne og graviditeten.

Jeg behandler gravide og kan, hvor det giver mening, kombinere manuel behandling med fysioterapeutiske øvelser og vejledning.

Læs mere om osteopati og behandling under graviditeten.

Lændesmerter eller gener i hele ryggen?

Denne side handler specifikt om smerter i den nederste del af ryggen.

Hvis dine smerter primært sidder højere oppe i ryggen eller mellem skulderbladene, kan du læse mere om behandling af rygsmerter.

Har du smerter fra nakken, findes der desuden en særskilt side om behandling af nakkesmerter.

Behandling af lændesmerter på Amager

Dragør Osteopati ligger på A.P. Møllers Allé 9A i Dragør på Amager.

Jeg undersøger klienter med lændesmerter fra både Dragør og resten af Amager, herunder blandt andet Kastrup og Tårnby.

Der er gratis parkering direkte foran klinikken.

Du kan finde adresse og øvrige praktiske oplysninger på kontaktsiden.

Mød Julie Botofte Hansen

Jeg hedder Julie Botofte Hansen og driver Dragør Osteopati.

Jeg er:

• autoriseret osteopat
• autoriseret fysioterapeut
• Master of Science i Osteopati
• medlem af Danske Osteopater
• løbende efteruddannet inden for mine fagområder

Ved lændesmerter bruger jeg min samlede baggrund til at vurdere, om manuel behandling, aktivitet, øvelser eller andre tiltag giver mening.

På min faglige profil og CV kan du se min uddannelse, autorisation og efteruddannelse.

Ofte stillede spørgsmål om lændesmerter

Hvad er den mest almindelige årsag til lændesmerter?

Hos mange mennesker med lændesmerter kan man ikke identificere én bestemt struktur som årsag.

Det omtales ofte som uspecifikke lændesmerter.

Det betyder ikke, at smerterne ikke er reelle, men at de ikke nødvendigvis kan forklares af én diskus, én muskel eller ét led.

Kan en osteopat behandle lændesmerter?

Lændesmerter kan undersøges hos en osteopat.

Hvis manuel behandling vurderes relevant, kan den indgå som en del af indsatsen.

Ved mange tilfælde af lændesmerter er fysisk aktivitet, træning og gradvis belastning også vigtige.

Hvad er forskellen på lændesmerter og iskias?

Lændesmerter sidder primært i den nederste del af ryggen og kan eventuelt trække mod balden eller låret.

Iskias bruges typisk om smerter og andre symptomer, der følger en nerve længere ned i benet.

Prikken, føleforstyrrelser eller kraftnedsættelse kan være tegn på nervepåvirkning.

Er diskusprolaps altid alvorligt?

Nej.

Mange diskusprolapser bliver bedre uden operation.

Men hvis en diskusprolaps medfører betydelig kraftnedsættelse eller problemer med vandladning, afføring eller følesans omkring skridtet, kræver det hurtig lægelig vurdering.

Skal jeg holde mig i ro, hvis jeg har hold i lænden?

Ved almindelige akutte lændesmerter anbefales længerevarende sengeleje generelt ikke.

Det er normalt bedre gradvist at bevæge sig og fortsætte daglige aktiviteter i det omfang, det er muligt.

Må jeg træne med ondt i lænden?

Ofte ja, men træningen kan have behov for midlertidig tilpasning.

Det kan eksempelvis være relevant at reducere belastningen eller ændre enkelte øvelser og derefter bygge op igen.

Ved alvorlige neurologiske symptomer eller større traumer skal problemstillingen vurderes først.

Skal jeg have en MR-scanning?

Ikke nødvendigvis.

De fleste tilfælde af almindelige lændesmerter kræver ikke scanning.

Scanning er primært relevant, når der er særlige tegn eller når resultatet forventes at ændre den videre behandling.

Kan jeg bestille tid uden henvisning?

Ja. Du kan som udgangspunkt bestille direkte hos Dragør Osteopati.

Hvis du ønsker at bruge en privat sundhedsforsikring, kan forsikringsselskabet have egne krav.

Læs mere om priser, tilskud og sundhedsforsikring.

Book tid til undersøgelse af lændesmerter

Hvis smerter i lænden påvirker arbejde, træning, søvn eller din almindelige hverdag, kan du bestille en konsultation.

Vi starter med at gennemgå symptomerne og undersøge problemstillingen.

Derefter vurderer jeg, om osteopatisk behandling, fysioterapi, træning, vejledning eller en kombination er relevant.

Julie Botofte Hansen
Autoriseret osteopat og fysioterapeut
MSc Osteopati

Dragør Osteopati
A.P. Møllers Allé 9A
2791 Dragør

Bestil tid online

Kontakt Dragør Osteopati

Fagligt indhold

Fagligt ansvarlig: Julie Botofte Hansen, autoriseret osteopat og fysioterapeut, MSc Osteopati.

Indholdet er generel klientinformation og kan ikke erstatte individuel lægelig eller anden relevant sundhedsfaglig vurdering.

Faglige kilder

Sundhed.dk – Lændesmerter

Sundhed.dk – Diskusprolaps i lænderyggen

Sundhed.dk – Akutte rygsmerter

Indlægget Behandling af lændesmerter af osteopat – når det gør ondt nederst i ryggen blev først udgivet på Dragør Osteopati.

Nogle oplever pludseligt at få ondt efter en bestemt bevægelse eller belastning. Hos andre udvikler smerterne sig gradvist over dage, uger eller længere tid uden én tydelig årsag.

Rygsmerter kan blandt andet påvirke:

• arbejde
• søvn
• træning
• gang og bevægelse
• løft
• stillingsskift
• længere tids siddende eller stående aktivitet
• almindelige aktiviteter i hjemmet

Hos Dragør Osteopati kan du få undersøgt rygsmerter hos Julie Botofte Hansen, autoriseret osteopat og autoriseret fysioterapeut.

Jeg starter med at gennemgå dine symptomer og din sygehistorie og undersøger derefter ryggen og de funktioner, der er relevante for din problemstilling.

Bestil tid hos Dragør Osteopati

Hvorfor får man ondt i ryggen?

Der findes ikke én enkelt årsag til rygsmerter.

I mange tilfælde er det heller ikke muligt eller nødvendigt at identificere én bestemt struktur som årsagen til smerterne.

Rygsmerter kan blandt andet opstå eller påvirkes af:

• ændringer i fysisk belastning
• tunge eller uvante løft
• gentagne bevægelser
• længere perioder med lav aktivitet
• sport og træning
• arbejde
• tidligere rygproblemer
• muskel- og ledfunktion
• søvn
• stress og generel belastning

Hos de fleste mennesker er rygsmerter ikke tegn på alvorlig sygdom.

Det betyder dog ikke, at smerterne ikke kan være kraftige eller påvirke hverdagen betydeligt.

En vigtig del af undersøgelsen er derfor både at vurdere den muskuloskeletale problemstilling og være opmærksom på tegn, der kræver yderligere lægelig vurdering.

Akutte rygsmerter

Akutte rygsmerter kan komme pludseligt.

Det kan eksempelvis ske:

• når du bøjer dig
• under et løft
• efter fysisk arbejde
• i forbindelse med sport
• når du rejser dig eller drejer kroppen
• efter en periode med uvant aktivitet

Nogle oplever en skarp smerte og bliver efterfølgende meget stive i ryggen.

Selv kraftige akutte rygsmerter er dog ofte ikke tegn på en alvorlig skade.

Det kan føles naturligt at undgå al bevægelse, når ryggen gør meget ondt, men ved almindelige ukomplicerede rygsmerter anbefales det generelt at forsøge at bevare så meget normal aktivitet som muligt.

Aktiviteten kan selvfølgelig midlertidigt skulle tilpasses smerterne.

Målet er ikke at ignorere kraftige symptomer, men heller ikke at gøre ryggen mere skrøbelig gennem unødvendig langvarig inaktivitet.

Rygsmerter, der kommer igen

Nogle oplever flere episoder med rygsmerter gennem livet.

Det betyder ikke nødvendigvis, at ryggen bliver mere og mere beskadiget.

Tilbagevendende rygsmerter kan være påvirket af mange faktorer, blandt andet:

• fysisk kapacitet
• aktivitetsniveau
• arbejdsbelastning
• træningsbelastning
• tidligere smerteepisoder
• søvn
• stress
• bekymring for bevægelse

Hvis smerterne vender tilbage, kan det derfor være relevant at se bredere på problemet.

Det kan blandt andet handle om at finde ud af, hvilke aktiviteter du har mistet tillid til, og gradvist genopbygge din evne til at udføre dem.

Muskelspændinger og øm ryg

Når ryggen gør ondt, oplever mange samtidig spændte eller ømme muskler.

Musklerne kan føles:

• hårde
• trætte
• ømme
• stramme
• følsomme ved tryk

Det er ikke nødvendigvis et tegn på, at musklerne er “låst” eller skal løsnes for at ryggen kan fungere igen.

Muskelspændinger kan være en del af kroppens reaktion på smerte og belastning.

Manuel behandling kan hos nogle give midlertidig lindring og gøre bevægelse lettere, men behandlingen bør ikke nødvendigvis stoppe dér.

Hvis problemet har stået på gennem længere tid, vil aktivitet, træning og gradvis belastning ofte være væsentlige dele af indsatsen.

Smerter mellem skulderbladene

Rygsmerter kan også sidde højere oppe i ryggen omkring brystkassen eller mellem skulderbladene.

Det kan blandt andet opleves som:

• ømhed
• stivhed
• træthed
• spændinger
• smerter ved bestemte bevægelser
• gener efter længere tid foran en computer

Symptomer omkring øvre ryg kan overlappe med både nakke- og skulderproblemer.

Det kan derfor være relevant at undersøge:

• øvre ryg
• nakke
• skuldre
• skulderblade
• bevægelighed
• de aktiviteter, der udløser symptomerne

Hvis symptomerne primært kommer fra nakken, kan du også læse om osteopati og behandling af nakkesmerter.

Rygsmerter efter længere tids siddende arbejde

Mange oplever rygsmerter i forbindelse med stillesiddende arbejde.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du sidder “forkert”.

Der findes ikke én perfekt siddestilling, som kroppen skal fastholdes i hele dagen.

For mange er variation mere relevant.

Det kan eksempelvis være en fordel at:

• skifte arbejdsstilling
• rejse sig regelmæssigt
• gå korte ture
• variere mellem siddende og stående arbejde
• være fysisk aktiv uden for arbejdstiden

Hvis en bestemt position provokerer smerterne, kan det være fornuftigt at begrænse den midlertidigt.

Men målet er normalt ikke at beskytte ryggen permanent mod almindelige bevægelser og positioner.

Rygsmerter efter løft

Det er almindeligt at forbinde rygsmerter med et bestemt løft.

Hvis smerten kom i forbindelse med et løft, betyder det dog ikke nødvendigvis, at noget er “gået ud af plads”.

Ryggen er bygget til både bevægelse og belastning.

Et løft kan dog overstige det, kroppen var klar til på det pågældende tidspunkt, særligt hvis belastningen var:

• tungere end normalt
• uvant
• gentaget mange gange
• udført under træthed
• væsentligt anderledes end den belastning, du plejer at udsætte ryggen for

Efter en episode med rygsmerter handler rehabiliteringen ofte om gradvist at genvinde bevægelse og tillid til belastning.

Hvis dit arbejde eller din sport kræver tunge løft, bør målet derfor som udgangspunkt være, at du på sigt igen kan løfte – ikke at du undgår det resten af livet.

Rygsmerter og fysisk aktivitet

Ved almindelige rygsmerter er bevægelse generelt en vigtig del af håndteringen.

Det betyder ikke, at du skal presse dig gennem enhver smerte.

I stedet kan aktiviteter midlertidigt tilpasses.

Det kan eksempelvis være relevant at:

• gå ture
• cykle
• bevæge ryggen
• fortsætte daglige aktiviteter
• genoptage træning gradvist
• reducere belastningen midlertidigt frem for at stoppe helt

Der findes ikke én bestemt motionsform, der er rigtig for alle med rygsmerter.

Det vigtigste er ofte at finde aktivitet, som du kan udføre regelmæssigt og gradvist udvikle.

Skal ryggen være helt lige?

Forestillingen om, at ryggen altid skal holdes helt lige for at undgå smerter, er for simpel.

Rygsøjlen er skabt til bevægelse.

Den kan:

• bøje
• strække
• rotere
• belastes

Det betyder ikke, at alle bevægelser skal udføres med maksimal belastning fra første dag efter en smerteepisode.

Men det betyder, at almindelig bevægelse ikke i sig selv bør betragtes som farlig.

Hvis bestemte bevægelser gør ondt, kan vi arbejde gradvist med dem.

Målet er at gøre ryggen mere funktionel og belastningstolerant – ikke at lære dig at være bange for at bevæge den.

Sådan undersøger jeg rygsmerter

Vi starter med din sygehistorie

Jeg spørger blandt andet til:

• hvor smerterne sidder
• hvornår de begyndte
• om problemet opstod akut eller gradvist
• hvilke bevægelser der påvirker smerterne
• om smerterne stråler
• tidligere rygproblemer
• skader eller ulykker
• arbejde
• træning
• søvn
• sygdomme og medicin
• føleforstyrrelser eller ændret styrke

Det hjælper med at afgøre, hvilke undersøgelser der er relevante.

Undersøgelse af bevægelse og funktion

Afhængigt af symptomerne kan jeg blandt andet undersøge:

• ryggens bevægelighed
• relevante led
• muskelfunktion
• hofter
• skuldre og nakke
• styrke
• bestemte funktionelle bevægelser

Jeg ser også på, hvilke bevægelser der henholdsvis provokerer og tolereres.

Formålet er ikke nødvendigvis at finde én enkelt “skævhed”, som forklarer alle symptomer.

Kroppen er mere kompleks end det.

Formålet er at få et klinisk billede, der kan hjælpe os med at vælge den relevante indsats.

Neurologisk undersøgelse ved behov

Hvis du oplever udstrålende smerter, føleforstyrrelser eller svaghed, kan en neurologisk undersøgelse være relevant.

Det kan blandt andet indebære undersøgelse af:

• muskelkraft
• følesans
• reflekser
• relevante nervetests

Hvis jeg finder tegn på betydelig nervepåvirkning, kan lægelig vurdering eller yderligere udredning være nødvendig.

Hvordan kan osteopati bruges ved rygsmerter?

Ved almindelige muskuloskeletale rygsmerter kan manuel behandling hos nogle indgå som en del af behandlingen.

Det kan blandt andet være:

• mobilisering
• behandling af relevante muskler og bløddele
• bevægelse
• andre relevante manuelle teknikker

Jeg betragter dog ikke manuel behandling som en metode til at “sætte ryggen på plads”.

Ryggen går normalt ikke ud af position på den måde.

Manuel behandling kan i stedet bruges som ét værktøj blandt flere til eksempelvis at reducere smerter eller gøre bevægelse lettere.

Du kan læse mere om min tilgang til osteopati hos Dragør Osteopati.

Kombinationen af osteopati og fysioterapi

Jeg er autoriseret som både osteopat og fysioterapeut.

Ved rygsmerter betyder det, at et forløb ikke behøver at bestå af passiv behandling alene.

Afhængigt af problemstillingen kan vi blandt andet arbejde med:

• manuel behandling
• bevægelse
• styrketræning
• øvelser
• gradvis belastning
• vejledning
• tilbagevenden til arbejde
• tilbagevenden til sport

Ved længerevarende rygsmerter er det ofte særligt vigtigt, at du selv får redskaber til at håndtere og belaste ryggen.

Læs mere om fysioterapi hos Dragør Osteopati.

Skal man træne med ondt i ryggen?

Ved de fleste almindelige rygproblemer kan fysisk aktivitet fortsættes i en eller anden form.

Det betyder ikke, at træningen skal fortsætte fuldstændig uændret.

Hvis bestemte øvelser tydeligt forværrer symptomerne, kan det være relevant at:

• reducere vægten
• reducere træningsmængden
• ændre bevægelsen midlertidigt
• vælge en anden øvelse
• øge belastningen mere gradvist

Målet er som udgangspunkt at komme tilbage til de aktiviteter, du ønsker at kunne udføre.

For nogle er det gåture og almindelige daglige aktiviteter.

For andre er det løb, golf, styrketræning eller fysisk arbejde.

Behandlingen bør derfor afspejle dine faktiske krav til kroppen.

Længerevarende rygsmerter

Hvis rygsmerterne har været til stede gennem flere måneder, er situationen ofte mere kompleks end ved en kortvarig akut episode.

Smerterne betyder stadig ikke nødvendigvis, at der er en alvorlig skade.

Ved længerevarende smerter kan blandt andet følgende være relevante:

• fysisk kapacitet
• aktivitetsniveau
• søvn
• stress
• bekymring for bevægelse
• tidligere behandlingserfaringer
• arbejdssituation
• hvor meget smerterne har ændret din hverdag

Her er det sjældent hensigtsmæssigt alene at modtage den samme passive behandling uge efter uge.

Det er vigtigt også at arbejde med funktion, aktivitet og de forhold, du selv kan påvirke.

Behøver rygsmerter en scanning?

Som udgangspunkt behøver almindelige rygsmerter ikke automatisk en MR- eller røntgenundersøgelse.

Mange forandringer kan ses på scanninger hos mennesker, som slet ikke har smerter.

Det betyder, at et scanningsfund ikke nødvendigvis forklarer symptomerne.

Billeddiagnostik kan dog være relevant, hvis der eksempelvis er mistanke om:

• alvorlig sygdom
• brud
• betydelig nervepåvirkning
• en problemstilling, hvor resultatet forventes at ændre behandlingen

Hvis jeg vurderer, at dine symptomer kræver yderligere lægelig udredning, anbefaler jeg dette.

Hvornår bør rygsmerter vurderes af læge?

De fleste episoder med rygsmerter er ukomplicerede.

Men bestemte symptomer kræver ekstra opmærksomhed.

Søg lægelig vurdering ved eksempelvis:

• stærke eller hurtigt forværrede smerter
• smerter efter et større traume
• betydelig eller tiltagende svaghed i arm eller ben
• markante føleforstyrrelser
• uforklarligt vægttab
• feber eller generel sygdomsfølelse sammen med rygsmerter
• kendt alvorlig sygdom og nye uforklarlige rygsmerter
• vedvarende smerter, der udvikler sig atypisk

Ved problemer med vandladning eller afføring, følelsesløshed omkring skridtet eller hurtigt tiltagende kraftnedsættelse i benene skal der søges akut lægehjælp.

Disse symptomer kan i sjældne tilfælde være tegn på betydelig påvirkning af nerverne nederst i ryggen.

Rygsmerter under graviditeten

Rygsmerter er også almindelige under graviditeten.

Her skal undersøgelse og behandling naturligvis tilpasses graviditeten og den enkelte kvindes situation.

Jeg arbejder med gravide og kombinerer min baggrund inden for osteopati og fysioterapi, når det er relevant.

Du kan læse mere på siden om osteopati og behandling under graviditeten.

Rygsmerter efter fødslen

Efter en graviditet og fødsel kan nogle kvinder fortsat opleve smerter omkring ryg og bækken.

Det kan blandt andet påvirkes af den fysiske belastning, der følger med den første tid med et lille barn.

Hvis generne fortsætter, kan det være relevant at undersøge både symptomer, bevægelse og belastning og derefter planlægge en gradvis vej tilbage til de ønskede aktiviteter.

Læs mere om behandling efter fødslen.

Hvor mange behandlinger kræver rygsmerter?

Der findes ikke et bestemt antal behandlinger for rygsmerter.

Det afhænger blandt andet af:

• hvor længe smerterne har stået på
• symptombilledet
• din funktion
• hvor meget smerterne påvirker hverdagen
• om der er udstrålende eller neurologiske symptomer
• din fysiske aktivitet
• dine mål

Nogle mennesker har kun behov for en kort vurdering og vejledning.

Andre har gavn af et forløb, hvor behandling kombineres med gradvis træning og opfølgning.

Hvis behandlingen ikke fører i den forventede retning, skal planen revurderes frem for blot at fortsætte uændret.

Du kan se aktuelle konsultationspriser på siden om priser og tilskud.

Behandling af rygsmerter på Amager

Dragør Osteopati ligger på A.P. Møllers Allé 9A i Dragør på Amager.

Jeg undersøger og behandler klienter med rygproblemer fra både Dragør og resten af Amager.

Klinikken er blandt andet relevant for klienter fra:

• Dragør
• Kastrup
• Tårnby
• København S
• øvrige dele af Amager

Der er gratis parkering direkte foran klinikken.

Adresse og praktiske oplysninger finder du på kontaktsiden.

Mød Julie Botofte Hansen

Jeg hedder Julie Botofte Hansen og driver Dragør Osteopati.

Jeg er:

• autoriseret osteopat
• autoriseret fysioterapeut
• Master of Science i Osteopati
• medlem af Danske Osteopater
• løbende efteruddannet inden for mine fagområder

Ved rygsmerter bruger jeg min samlede faglige baggrund til at vurdere, hvilken kombination af undersøgelse, manuel behandling, bevægelse, træning og vejledning der er relevant.

Du kan se min uddannelse, autorisation og efteruddannelse på min faglige profil og CV.

Ofte stillede spørgsmål om rygsmerter

Kan en osteopat hjælpe med rygsmerter?

Rygsmerter er blandt de muskuloskeletale problemer, der kan undersøges hos en osteopat.

Hvis manuel behandling vurderes relevant, kan den indgå som én del af behandlingen.

Ved mange rygproblemer er bevægelse, fysisk aktivitet og gradvis belastning mindst lige så vigtige.

Skal man ligge ned, hvis man har meget ondt i ryggen?

Kortvarig aflastning kan være nødvendig, hvis smerterne er kraftige.

Men længerevarende sengeleje anbefales generelt ikke ved almindelige rygsmerter.

Det er som regel bedre gradvist at fortsætte normale aktiviteter i det omfang, symptomerne tillader det.

Kan ryggen gå ud af led?

Almindelige rygsmerter skyldes normalt ikke, at en ryghvirvel er “gået ud af led” og skal sættes på plads.

Ryggen er en robust struktur, som er bygget til bevægelse og belastning.

Manuel behandling kan godt bruges ved visse rygproblemer, men formålet er ikke at sætte rygsøjlen tilbage i en bestemt perfekt position.

Skal man scannes ved rygsmerter?

Ikke nødvendigvis.

Ved almindelige rygsmerter er scanning ofte ikke nødvendig.

Scanning kan være relevant ved mistanke om alvorlig sygdom, betydelig nervepåvirkning eller hvis resultatet forventes at ændre behandlingen.

Er det farligt at træne med rygsmerter?

Ved almindelige rygsmerter er fysisk aktivitet som udgangspunkt ikke farlig.

Træningen kan dog have behov for midlertidig tilpasning.

Hvis du har neurologiske symptomer, har været udsat for et større traume eller har andre alarmsymptomer, skal problemstillingen vurderes nærmere.

Hvad er forskellen på rygsmerter og lændesmerter?

Rygsmerter er en bred betegnelse for smerter i ryggen.

Lændesmerter betegner mere specifikt smerter i den nederste del af ryggen.

De fleste tilfælde af rygsmerter sidder netop i lænden, men smerter kan også opstå højere oppe omkring brystkassen og mellem skulderbladene.

Kan rygsmerter komme fra stress?

Stress er ikke nødvendigvis den direkte årsag til rygsmerter, men søvn, psykisk belastning og stress kan påvirke smerteoplevelsen hos nogle mennesker.

Ved længerevarende rygproblemer kan det derfor være relevant at se på den samlede situation frem for kun at fokusere på én fysisk struktur.

Kan jeg bestille uden henvisning?

Ja. Du kan som udgangspunkt bestille tid direkte hos Dragør Osteopati.

Hvis du ønsker at benytte en privat sundhedsforsikring, kan forsikringsselskabet have egne krav.

Læs mere om priser, tilskud og sundhedsforsikring.

Book tid til undersøgelse af rygsmerter

Hvis rygsmerter påvirker dit arbejde, din træning eller din hverdag, kan du bestille en konsultation hos Dragør Osteopati.

Vi starter med at gennemgå dine symptomer og undersøge problemstillingen.

Derefter vurderer jeg, om osteopatisk behandling, fysioterapi, træning, vejledning eller en kombination er relevant.

Julie Botofte Hansen
Autoriseret osteopat og fysioterapeut
MSc Osteopati

Dragør Osteopati
A.P. Møllers Allé 9A
2791 Dragør

Bestil tid online

Kontakt Dragør Osteopati

Fagligt indhold

Fagligt ansvarlig: Julie Botofte Hansen, autoriseret osteopat og fysioterapeut, MSc Osteopati.

Indholdet er generel klientinformation og kan ikke erstatte individuel lægelig eller anden relevant sundhedsfaglig vurdering.

Faglige kilder

Sundhed.dk – Akutte rygsmerter

Sundhed.dk – Rygsmerter: bliv ved med at bevæge ryggen

Sundhed.dk – Rygsmerter og smertestillende

Indlægget Behandling af rygsmerter af osteopat – når ryggen begrænser din hverdag blev først udgivet på Dragør Osteopati.

Der findes forskellige typer hovedpine, og årsagerne kan være meget forskellige. Derfor er det vigtigt først at forstå, hvilken type symptomer du oplever, før man vurderer, om behandling af eksempelvis nakke, muskler eller bevægeapparatet overhovedet er relevant.

Hos Dragør Osteopati kan du få en undersøgelse hos Julie Botofte Hansen, autoriseret osteopat og autoriseret fysioterapeut.

Jeg arbejder blandt andet med klienter med spændingshovedpine og hovedpine, hvor forhold omkring nakke og muskler kan være en del af symptombilledet.

Jeg behandler ikke al hovedpine som et mekanisk problem, og osteopati er ikke den rette tilgang til alle hovedpinetyper.

Bestil tid hos Dragør Osteopati

Hvordan føles spændingshovedpine?

Spændingshovedpine beskrives ofte som en trykkende eller strammende hovedpine.

Nogle beskriver det som et bånd omkring hovedet, mens andre mærker smerterne omkring:

• panden
• tindingerne
• baghovedet
• nakken
• begge sider af hovedet

Hovedpinen er typisk mild til moderat og er ofte ikke pulserende på samme måde som migræne.

Nogle oplever samtidig:

• spændinger i nakken
• ømme skuldre
• muskelømhed
• stivhed
• træthed
• hovedpine senere på arbejdsdagen
• hovedpine efter længere tid foran en computer

Symptomerne kan variere meget fra person til person.

Hvad skyldes spændingshovedpine?

Spændingshovedpine har ikke nødvendigvis én enkelt årsag.

Hos nogle kan muskelspændinger og ømhed omkring nakke, skuldre og hoved være relevante. Hos andre kan eksempelvis søvn, stress, arbejdssituation, fysisk aktivitet eller andre faktorer spille en rolle.

Det giver derfor sjældent mening blot at konkludere, at hovedpinen skyldes én “spændt muskel”.

Jeg ser i stedet på den samlede situation.

Det kan blandt andet indebære:

• hvordan hovedpinen føles
• hvornår den opstår
• hvor ofte den kommer
• hvor længe den varer
• om du samtidig har nakkesmerter
• dit arbejde
• søvn
• fysisk aktivitet
• tidligere hovedpine
• andre symptomer

Hvis der er forhold, der ikke passer med almindelig spændingshovedpine eller anden muskuloskeletal problemstilling, kan lægelig vurdering være nødvendig.

Hovedpine og nakkesmerter

Hovedpine og nakkesmerter optræder ofte sammen.

Hos nogle begynder generne omkring nakken eller baghovedet og spreder sig længere frem mod hovedet.

Det betyder ikke, at alle tilfælde af hovedpine skyldes nakken.

Men hvis hovedpinen optræder sammen med nakkesmerter, nedsat bevægelighed eller tydelig ømhed omkring nakken, kan en undersøgelse af området være relevant.

Jeg kan blandt andet undersøge:

• nakkens bevægelighed
• muskler omkring nakke og skuldre
• bevægelse i øvre ryg
• relevante led
• hvordan bestemte nakkebevægelser påvirker symptomerne
• neurologiske forhold, hvis symptomerne kræver det

Har du primært problemer med nakken, kan du også læse om undersøgelse og behandling af nakkesmerter.

Cervikogen eller nakkebetinget hovedpine

Cervikogen hovedpine er hovedpine, hvor problemet vurderes at have sammenhæng med strukturer i nakken.

Denne type hovedpine kan blandt andet være forbundet med nakkesmerter og begrænset nakkebevægelse.

Det kan eksempelvis opleves som hovedpine, der:

• optræder sammen med nakkesmerter
• påvirkes af bestemte bevægelser i nakken
• kan begynde omkring nakke eller baghoved
• kan være tydeligere på den ene side

Det er dog ikke muligt at stille diagnosen alene ud fra, hvor hovedpinen sidder.

Hvis der er tvivl om typen af hovedpine, er lægelig vurdering relevant.

Hovedpine efter en lang arbejdsdag

Nogle oplever især hovedpine senere på arbejdsdagen.

Det kan være relevant at se på mere end selve skrivebordet.

Eksempelvis:

• hvor mange timer du arbejder uden variation
• hvor ofte du bevæger dig
• skærmarbejde
• arbejdsbelastning
• muskelspændinger
• søvn
• stressniveau
• fysisk aktivitet uden for arbejdet

Jeg anbefaler ikke nødvendigvis én bestemt “korrekt” arbejdsstilling.

Det er ofte mere relevant at skabe variation og undgå at sidde fastlåst i samme position i mange timer.

Hvis hovedpinen samtidig er relateret til nakkegener, kan bevægelse, øvelser og eventuel behandling af relevante muskuloskeletale forhold indgå i indsatsen.

Muskelspændinger og hovedpine

Ømhed og spændinger i muskler omkring nakke, skuldre, tindinger og baghoved kan forekomme sammen med spændingshovedpine.

Manuel behandling kan hos nogle bruges til at arbejde med ømme eller spændte områder.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at spændte muskler er den eneste årsag til hovedpinen.

Ved tilbagevendende problemer kan det derfor være relevant også at se på:

• bevægelse
• fysisk aktivitet
• styrke
• søvn
• pauser og variation
• generel belastning
• eventuelle kendte udløsende faktorer

Behandlingen bør ikke alene bestå af, at nogen midlertidigt løsner spændte muskler igen og igen.

Migræne er ikke det samme som spændingshovedpine

Migræne og spændingshovedpine er forskellige former for hovedpine.

Migræne er en neurologisk hovedpinesygdom og kan blandt andet være forbundet med:

• moderat til kraftig hovedpine
• pulserende smerter
• kvalme
• lysfølsomhed
• lydfølsomhed
• forværring ved fysisk aktivitet
• aura hos nogle klienter

Jeg markedsfører ikke osteopati som behandling eller kur mod migræne.

Hvis en klient med migræne samtidig har relevante muskuloskeletale nakkegener, kan disse naturligvis vurderes som deres egen problemstilling.

Selve migrænen bør håndteres ud fra relevant medicinsk vurdering og behandling.

Sådan undersøger jeg hovedpine

Først skal vi forstå hovedpinen

Ved første konsultation spørger jeg blandt andet til:

• hvornår hovedpinen begyndte
• hvor ofte den kommer
• hvor længe den varer
• hvor smerterne sidder
• hvordan smerten føles
• om den er trykkende eller pulserende
• om den sidder på én eller begge sider
• om du har nakkesmerter
• om fysisk aktivitet påvirker den
• om du har kvalme
• om du er følsom over for lys eller lyd
• om du har synsforstyrrelser
• hvilken medicin du bruger
• om hovedpinen har ændret karakter

Denne samtale er vigtig, fordi ikke alle former for hovedpine skal undersøges eller behandles på samme måde.

Undersøgelse af nakke og bevægeapparat

Hvis symptomerne tyder på, at forhold omkring nakken kan være relevante, undersøger jeg blandt andet:

• nakkebevægelighed
• øvre ryg
• skuldre
• muskelfunktion
• relevante led
• bevægelser, der påvirker symptomerne

Ved behov kan neurologiske funktioner også undersøges.

Hvis undersøgelsen eller sygehistorien giver anledning til mistanke om en anden årsag til hovedpinen, skal lægelig vurdering gå foran manuel behandling.

Hvordan kan osteopati og fysioterapi indgå ved spændingshovedpine?

Hvis der er relevante muskuloskeletale fund, kan behandlingen tilpasses dem.

Det kan blandt andet være:

• manuel behandling
• mobilisering
• arbejde med relevante muskler
• bevægelse
• øvelser
• styrketræning
• vejledning omkring aktivitet
• råd om variation i arbejdsdagen

Jeg er autoriseret som både osteopat og fysioterapeut og kan derfor kombinere passive og aktive tilgange.

Manuel behandling behøver ikke stå alene.

Ved tilbagevendende hovedpine vil det ofte være relevant også at se på, hvad du selv kan gøre mellem konsultationerne.

Du kan læse mere om osteopatisk behandling og fysioterapi hos Dragør Osteopati.

Hvad kan du selv gøre ved spændingshovedpine?

Det afhænger af din situation, men nogle generelle forhold kan være relevante.

Bevæg dig regelmæssigt

Fysisk aktivitet kan være positivt ved spændingshovedpine.

Det behøver ikke være avanceret træning.

Gåture, almindelig bevægelse og regelmæssig fysisk aktivitet kan være et godt sted at starte.

Skab variation i arbejdsdagen

Hvis du sidder meget foran en computer, kan hyppigere variation være mere realistisk end at forsøge at opretholde én perfekt arbejdsstilling hele dagen.

Rejs dig, gå lidt rundt og varier arbejdspositionen.

Vær opmærksom på søvn

Uregelmæssig eller utilstrækkelig søvn kan påvirke hovedpine hos nogle mennesker.

Regelmæssige søvnvaner kan derfor være en del af den samlede håndtering.

Overvej en hovedpinedagbog

Hvis hovedpinen kommer tilbage regelmæssigt, kan det være nyttigt at registrere:

• hvornår hovedpinen kommer
• hvor længe den varer
• hvor kraftig den er
• ledsagende symptomer
• medicin
• mulige udløsende faktorer

Det kan både hjælpe dig selv og en læge eller anden sundhedsperson med at identificere mønstre.

Hovedpine og smertestillende medicin

Smertestillende medicin kan være relevant ved hovedpine, men hyppigt forbrug af smertestillende medicin kan også selv bidrage til hovedpine.

Hvis du ofte har behov for medicin mod hovedpine, er det derfor relevant at tale med din læge.

Som osteopat ændrer eller rådgiver jeg ikke om receptpligtig medicin.

Medicinsk behandling og ændringer i medicin bør håndteres i samarbejde med lægen.

Hvornår bør du kontakte læge med hovedpine?

Langt de fleste tilfælde af hovedpine skyldes ikke alvorlig sygdom.

Men hovedpine kan i sjældne tilfælde være tegn på noget, der kræver hurtig lægelig vurdering.

Du bør søge lægehjælp ved eksempelvis:

• pludseligt opstået meget kraftig hovedpine
• en helt ny type hovedpine, der er markant anderledes end tidligere
• hovedpine sammen med lammelser
• problemer med at tale
• påvirket bevidsthed eller forvirring
• nye betydelige synsforstyrrelser
• hovedpine efter en alvorlig hovedskade
• hovedpine med feber og betydelig sygdomsfølelse
• tiltagende eller vedvarende uforklarlig hovedpine

Ved pludselige neurologiske symptomer eller akut voldsom hovedpine skal der søges akut lægehjælp.

Ved vedvarende eller tilbagevendende hovedpine er det også relevant at tale med egen læge, særligt hvis hovedpinen ikke tidligere er blevet vurderet.

Hovedpine efter slag mod hovedet eller piskesmæld

Hvis hovedpinen begynder efter et slag mod hovedet, en trafikulykke eller anden skade på hoved eller nakke, kræver det særlig opmærksomhed.

Hovedpine efter et hovedtraume kan blandt andet forekomme i forbindelse med hjernerystelse.

Den type hovedpine bør ikke automatisk forklares med muskelspændinger i nakken.

Ved nye symptomer efter en hovedskade er relevant lægelig vurdering vigtig.

Hvis der senere fortsat er muskuloskeletale nakkegener, kan de vurderes som en del af den samlede problemstilling.

Hvor mange behandlinger kræver spændingshovedpine?

Der findes ikke et fast antal behandlinger.

Det afhænger blandt andet af:

• typen af hovedpine
• hvor ofte den kommer
• hvor længe du har haft den
• eventuelle nakkegener
• fysisk aktivitet
• belastning
• søvn
• om andre faktorer spiller en rolle

Nogle klienter har primært brug for rådgivning og øvelser.

Hos andre kan manuel behandling være et relevant supplement.

Efter første konsultation taler vi om, hvad jeg vurderer giver mening videre.

Jeg anbefaler ikke et fast behandlingsforløb, før jeg har undersøgt problemstillingen.

Du kan se de aktuelle konsultationspriser på siden om priser og tilskud.

Behandling af hovedpine på Amager

Dragør Osteopati ligger på A.P. Møllers Allé 9A i Dragør på Amager.

Jeg ser klienter fra både Dragør, Kastrup, Tårnby og resten af Amager med blandt andet nakkesmerter, spændingshovedpine og andre problemstillinger fra bevægeapparatet.

Der er gratis parkering direkte foran klinikken.

Bor du i nærområdet, kan du også læse mere om Dragør Osteopati for klienter fra Tårnby og Kastrup.

Du kan finde adresse og praktiske oplysninger på kontaktsiden.

Mød Julie Botofte Hansen

Jeg hedder Julie Botofte Hansen og driver Dragør Osteopati.

Jeg er:

• autoriseret osteopat
• autoriseret fysioterapeut
• Master of Science i Osteopati
• medlem af Danske Osteopater
• løbende efteruddannet inden for mine fagområder

Når en klient kommer med hovedpine, er min opgave ikke blot at finde et spændt område og behandle det.

Først skal vi vurdere, hvilken type problemstilling der kan være tale om, og om den ligger inden for mit fagområde.

På min faglige profil og CV kan du læse mere om min uddannelse, autorisation og efteruddannelse.

Ofte stillede spørgsmål om hovedpine

Kan en osteopat hjælpe mod spændingshovedpine?

Hvis muskuloskeletale forhold omkring eksempelvis nakke og skuldre er relevante, kan undersøgelse, manuel behandling, øvelser og vejledning være en del af indsatsen.

Det betyder ikke, at osteopati kan kurere alle former for hovedpine.

Først skal hovedpinetypen og den konkrete situation vurderes.

Kan nakkespændinger give hovedpine?

Spændinger og ømhed omkring nakken kan forekomme sammen med spændingshovedpine.

Hos nogle begynder hovedpinen omkring nakken eller baghovedet.

Men hovedpine kan have mange årsager, så nakkespændinger bør ikke automatisk antages at være forklaringen.

Hvad er forskellen på migræne og spændingshovedpine?

Spændingshovedpine er typisk trykkende eller strammende og ofte mild til moderat.

Migræne er ofte mere intens og kan blandt andet være pulserende samt ledsaget af kvalme og følsomhed over for lys eller lyd.

Der findes variationer og overlap, så tilbagevendende hovedpine bør vurderes individuelt.

Skal jeg gå til lægen med hovedpine?

Ved vedvarende eller tilbagevendende hovedpine kan det være relevant at få hovedpinen vurderet hos egen læge.

Ved pludseligt opstået meget kraftig hovedpine eller hovedpine med neurologiske symptomer skal du søge akut lægehjælp.

Kan man træne med spændingshovedpine?

Almindelig fysisk aktivitet kan ofte fortsættes og kan hos nogle være en del af håndteringen af spændingshovedpine.

Det afhænger dog af symptomerne og den konkrete hovedpinetype.

Hvis fysisk aktivitet udløser ny eller meget kraftig hovedpine, bør det vurderes nærmere.

Kan jeg få behandling uden henvisning?

Ja. Du kan som udgangspunkt bestille direkte hos Dragør Osteopati.

Har du en sundhedsforsikring, kan forsikringsselskabet have egne betingelser.

Læs mere om priser, tilskud og sundhedsforsikring.

Book tid til undersøgelse ved spændingshovedpine

Hvis du oplever tilbagevendende spændingshovedpine eller hovedpine sammen med nakkegener, kan du bestille en konsultation hos Dragør Osteopati.

Vi starter med at gennemgå dine symptomer og vurdere, om problemstillingen ligger inden for mit fagområde.

Hvis jeg vurderer, at din hovedpine først bør undersøges lægeligt, siger jeg det.

Julie Botofte Hansen
Autoriseret osteopat og fysioterapeut
MSc Osteopati

Dragør Osteopati
A.P. Møllers Allé 9A
2791 Dragør

Bestil tid online

Kontakt Dragør Osteopati

Fagligt indhold

Fagligt ansvarlig: Julie Botofte Hansen, autoriseret osteopat og fysioterapeut, MSc Osteopati.

Indholdet er generel klientinformation og kan ikke erstatte individuel lægelig eller anden relevant sundhedsfaglig vurdering.

Faglige kilder

Sundhed.dk – Hovedpine

Sundhed.dk – Hovedpine af spændingstype

Sundhed.dk – Hovedpine efter nakke- eller hovedskade

Indlægget Behandling af hovedpine og spændingshovedpine – hvornår kan behandling være relevant? blev først udgivet på Dragør Osteopati.

Nogle mærker en lokal ømhed eller spænding i nakken. Andre oplever stivhed, nedsat bevægelighed eller smerter, som trækker ud mod skuldrene, den øvre del af ryggen eller armen.

Hos Dragør Osteopati kan du få undersøgt nakkesmerter hos Julie Botofte Hansen, autoriseret osteopat og autoriseret fysioterapeut.

Jeg tager udgangspunkt i dine symptomer og den måde, de påvirker din hverdag. Før vi beslutter, om behandling er relevant, gennemgår vi din sygehistorie og foretager en fysisk undersøgelse.

Bestil tid hos Dragør Osteopati

Hvordan kan nakkesmerter føles?

Nakkesmerter behøver ikke opleves ens fra person til person.

Du kan blandt andet opleve:

• ømhed i nakken
• stivhed eller nedsat bevægelighed
• spændte muskler
• smerter ved at dreje hovedet
• smerter mellem nakke og skuldre
• smerter omkring skulderbladene
• hovedpine samtidig med nakkegener
• smerter, der stråler mod skulder eller arm
• prikken eller føleforstyrrelser i armen
• tilbagevendende episoder med hold i nakken

Hvor symptomerne sidder, fortæller ikke nødvendigvis alene, hvad årsagen er.

Smerter omkring nakke, skuldre og øvre ryg kan overlappe, og nakkesmerter kan skyldes flere forskellige forhold på samme tid.

Derfor er undersøgelsen vigtigere end blot at sætte et navn på symptomet.

Hvorfor får man ondt i nakken?

Der findes ikke én enkelt årsag til nakkesmerter.

Hos mange er der tale om almindelige muskuloskeletale nakkesmerter, hvor eksempelvis muskler, led, fysisk belastning og bevægemønstre kan spille en rolle.

Nakkesmerter kan blandt andet opstå i forbindelse med:

• længere tids ensidig belastning
• ændringer i fysisk aktivitet
• arbejde foran computer
• sport eller træning
• en pludselig bevægelse
• mindre skader
• længere perioder med muskelspænding
• akut hold i nakken

Søvn, stress, arbejdssituation og andre forhold kan også påvirke smerteoplevelsen.

Det betyder ikke nødvendigvis, at en bestemt arbejdsstilling eller “dårlig holdning” er den direkte årsag.

Kroppen kan tolerere mange forskellige positioner. Det er ofte mangel på variation, belastning over tid og den samlede situation, der er mere interessant end jagten på én perfekt kropsholdning.

Muskelspændinger i nakke og skuldre

Spændte og ømme muskler omkring nakke og skuldre er en hyppig del af nakkegener.

Det kan opleves som:

• stramhed
• ømhed
• træthed i musklerne
• en brændende eller trykkende fornemmelse
• stivhed
• ubehag efter længere tids arbejde
• spændinger op mod baghovedet

Musklerne omkring nakken arbejder hele dagen med at bevæge og stabilisere hoved, nakke og skuldre.

Hvis symptomerne opstår i forbindelse med længere tids ensidigt arbejde eller anden belastning, kan variation, aktivitet og målrettede øvelser være relevante dele af indsatsen.

Manuel behandling kan hos nogle anvendes som supplement.

Målet er ikke nødvendigvis at “fjerne alle spændinger”, men at forbedre funktionen og reducere de gener, der påvirker dig.

Hold i nakken

Et akut hold i nakken kan opstå pludseligt.

Mange oplever eksempelvis at vågne med en stiv og smertefuld nakke, hvor det er svært at dreje hovedet til den ene side.

Det kan være ubehageligt, men almindeligt hold i nakken er typisk en godartet og forbigående tilstand.

Det er som regel relevant fortsat at bevæge sig inden for det, der føles acceptabelt, frem for at holde nakken fuldstændig i ro.

Hvis smerterne er meget kraftige, opstår efter et større traume eller ledsages af andre symptomer, bør situationen vurderes nærmere.

Nakkesmerter og hovedpine

Nakkeproblemer og hovedpine kan forekomme samtidig.

Muskler og led omkring nakken kan hos nogle være relevante for hovedpinesymptomer, men hovedpine kan have mange forskellige årsager.

Derfor betragter jeg ikke hovedpine som noget, der automatisk kommer fra nakken.

Hvis du både har hovedpine og nakkesmerter, spørger jeg blandt andet ind til:

• hvor hovedpinen sidder
• hvor ofte den forekommer
• hvor længe den varer
• om nakkebevægelse påvirker den
• om der er kvalme, synsforstyrrelser eller andre symptomer
• om hovedpinen er ny eller har ændret karakter

Hvis symptomerne giver anledning til mistanke om noget uden for mit fagområde, skal de vurderes lægeligt.

Vi kommer også til at have en særskilt side om hovedpine og spændingshovedpine, hvor emnet behandles mere detaljeret.

Smerter fra nakken ud i skulder eller arm

Nakkesmerter kan nogle gange stråle mod skulderen eller armen.

Det betyder ikke nødvendigvis, at der er en nerve i klemme.

Men hvis du oplever smerter sammen med eksempelvis:

• prikken
• følelsesløshed
• ændret følesans
• svaghed i arm eller hånd
• problemer med at styre hånd eller fingre

skal mulig nervepåvirkning indgå i vurderingen.

Ved konsultationen kan det derfor være relevant at foretage en neurologisk undersøgelse af blandt andet styrke, følesans og reflekser.

Hvis der er tegn på betydelig nervepåvirkning eller andre forhold, der kræver lægelig udredning, anbefaler jeg dette.

Diskusprolaps i nakken

En diskusprolaps i halshvirvelsøjlen kan påvirke en nerverod og give smerter eller neurologiske symptomer ud i en arm.

Symptomer kan blandt andet omfatte:

• nakkesmerter
• smerter ned i armen
• prikken
• føleforstyrrelser
• nedsat kraft

En diskusprolaps kan ikke diagnosticeres alene ud fra, at du har ondt i nakken.

Ved mistanke om betydelig nervepåvirkning er lægelig vurdering relevant, og i nogle situationer kan yderligere undersøgelser som MR-scanning blive nødvendige.

Manuel behandling bør ikke bruges som erstatning for nødvendig udredning.

Sådan undersøger jeg nakkesmerter

Vi begynder med din sygehistorie

Før den fysiske undersøgelse taler vi om dine symptomer.

Jeg spørger blandt andet til:

• hvornår smerterne begyndte
• hvor smerterne sidder
• om de stråler andre steder hen
• hvilke bevægelser der påvirker dem
• tidligere nakkegener
• skader eller ulykker
• hovedpine
• prikken eller føleforstyrrelser
• arbejde og fysisk aktivitet
• træning
• søvn
• andre relevante sygdomme eller symptomer

Det hjælper med at afgøre, hvilke dele af den fysiske undersøgelse der er relevante.

Bevægelse og funktion

Jeg kan blandt andet undersøge, hvordan du:

• drejer hovedet
• bøjer og strækker nakken
• bevæger skuldrene
• reagerer på bestemte bevægelser
• bruger nakke og øvre ryg

Jeg kan også undersøge muskler og relevante led omkring nakke, skuldre og øvre ryg.

Formålet er ikke at finde én bestemt ryghvirvel, der er “gået ud af position”.

Formålet er at identificere fund, der kan hjælpe os med at forstå din funktion og planlægge en relevant indsats.

Neurologisk undersøgelse når det er relevant

Hvis symptomerne stråler ud i armen, eller du oplever føleforstyrrelser eller svaghed, kan jeg også undersøge neurologiske funktioner.

Det kan blandt andet være:

• muskelstyrke
• følesans
• reflekser
• relevante provokationstests

Hvis undersøgelsen viser tegn på en problemstilling, der kræver yderligere udredning, anbefaler jeg dig at gå videre med dette.

Hvordan behandler en osteopat nakkesmerter?

Der findes ikke én osteopatisk behandling, som passer til alle med nakkesmerter.

Behandlingen afhænger af din sygehistorie, mine fund og det, der påvirker dine symptomer.

Når manuel behandling er relevant, kan jeg blandt andet anvende:

• mobilisering
• forskellige muskel- og bløddelsteknikker
• bevægelse
• andre relevante manuelle teknikker

Jeg er samtidig autoriseret fysioterapeut, og behandlingen kan derfor kombineres med:

• øvelser
• styrketræning
• bevægelighedstræning
• vejledning om fysisk aktivitet
• tilpasning af belastning
• gradvis tilbagevenden til normale aktiviteter

Du kan læse mere om min overordnede tilgang på siden om osteopatisk behandling og om fysioterapi hos Dragør Osteopati.

Manuel behandling er kun én del af indsatsen

Hvis du har haft nakkesmerter gennem længere tid, er det sjældent hensigtsmæssigt alene at være afhængig af passiv behandling.

Bevægelse og fysisk aktivitet er ofte vigtige dele af håndteringen af almindelige nakkesmerter.

Det kan eksempelvis handle om:

• at få mere variation i arbejdsdagen
• fortsat at bruge nakken
• gradvist at genoptage aktiviteter
• træning af relevante muskelgrupper
• at øge den belastning, kroppen kan tolerere
• at reducere bekymring omkring normale bevægelser

Hvilke øvelser og hvilken belastning der er relevant, afhænger af den enkelte.

Der findes ikke én bestemt “korrekt” nakkeøvelse, som alle mennesker med nakkesmerter skal lave.

Skal nakken manipuleres?

Manipulation er én blandt flere manuelle teknikker og er ikke et mål i sig selv.

Jeg vurderer altid, hvilke teknikker der overhovedet er relevante i den konkrete situation.

Nogle klienter behandles med mobilisering eller andre manuelle teknikker.

Andre har større gavn af øvelser, aktivitet og vejledning.

Og i nogle situationer er manuel behandling af nakken ikke relevant.

Du skal derfor ikke forvente, at en konsultation automatisk indebærer manipulation af nakken.

Nakkesmerter efter computerarbejde

Mange forbinder nakkesmerter med kontorarbejde og længere tid foran en skærm.

Det kan være en medvirkende faktor, især hvis arbejdsdagen indebærer meget lidt variation.

Det betyder dog ikke nødvendigvis, at problemet skyldes én bestemt forkert siddestilling.

I stedet kan det være relevant at se på:

• hvor længe du sidder ad gangen
• variation i arbejdsstillinger
• pauser
• den samlede arbejdsbelastning
• fysisk aktivitet uden for arbejdet
• om bestemte arbejdsopgaver tydeligt fremkalder symptomerne

Ofte giver det mere mening at skabe variation end at forsøge at sidde i én “perfekt” stilling hele dagen.

Nakkesmerter efter træning eller sport

Nakken kan også blive generet i forbindelse med fysisk aktivitet.

Det kan være efter en konkret bevægelse eller opstå gradvist efter ændringer i træningsmængde eller belastning.

Ved sportsrelaterede nakkegener ser jeg blandt andet på:

• hvordan problemet opstod
• den aktuelle træningsmængde
• bestemte bevægelser eller øvelser
• bevægelighed
• styrke
• tidligere skader

Målet er som udgangspunkt ikke unødvendigt at stoppe al aktivitet, men at finde en vej tilbage til den aktivitet, du gerne vil kunne udføre.

Hvornår skal du kontakte læge med nakkesmerter?

De fleste nakkesmerter er ikke tegn på alvorlig sygdom.

Der er dog symptomer og situationer, hvor lægelig vurdering er vigtig.

Kontakt læge ved eksempelvis:

• stærke eller hurtigt forværrede nakkesmerter
• betydelige smerter efter et traume eller en ulykke
• vedvarende smerter, der ikke bedres
• smerter med tydelig udstråling til armen
• vedvarende føleforstyrrelser
• nedsat kraft i arm eller hånd
• problemer med at styre arm eller hånd
• nakkestivhed sammen med feber eller betydelig sygdomsfølelse
• andre nye eller usædvanlige neurologiske symptomer

Listen er ikke udtømmende.

Hvis din sygehistorie eller min undersøgelse giver mistanke om en problemstilling, der kræver lægelig vurdering, anbefaler jeg dette frem for at fortsætte med manuel behandling.

Hvor mange behandlinger kræver nakkesmerter?

Det kan ikke afgøres ud fra diagnosen “nakkesmerter” alene.

Nogle akutte nakkegener går relativt hurtigt over.

Andre har stået på gennem længere tid og kræver en bredere indsats med blandt andet aktivitet og træning.

Efter den første konsultation vurderer vi:

• om behandling er relevant
• hvilke tiltag der giver mening
• hvad du selv kan gøre
• om der er behov for opfølgning
• om symptomerne bør vurderes andre steder

Jeg anbefaler ikke et fast antal behandlinger på forhånd.

Du kan se aktuelle konsultationspriser og muligheder for tilskud på siden om priser og tilskud.

Behandling af nakkesmerter på Amager

Dragør Osteopati ligger på A.P. Møllers Allé 9A i Dragør på Amager.

Jeg behandler klienter med nakkesmerter fra både Dragør og resten af Amager, herunder blandt andet Tårnby og Kastrup.

Der er gratis parkering direkte foran klinikken.

Hvis du søger behandling af nakkesmerter på Amager, kan du derfor få både osteopatisk og fysioterapeutisk vurdering samme sted.

Du kan se adresse og praktisk information på kontaktsiden.

Mød Julie Botofte Hansen

Jeg hedder Julie Botofte Hansen og driver Dragør Osteopati.

Jeg er:

• autoriseret osteopat
• autoriseret fysioterapeut
• Master of Science i Osteopati
• medlem af Danske Osteopater
• løbende efteruddannet inden for mine fagområder

Jeg kombinerer mine kompetencer fra osteopati og fysioterapi ud fra den konkrete problemstilling frem for at behandle alle klienter efter den samme model.

Du kan læse mere om min uddannelse, autorisation og efteruddannelse på min faglige profil og CV.

Ofte stillede spørgsmål om nakkesmerter

Kan en osteopat hjælpe med nakkesmerter?

Nakkesmerter er en af de muskuloskeletale problemstillinger, der kan undersøges hos en osteopat.

Om osteopatisk behandling er relevant for dig afhænger af symptomerne og den fysiske undersøgelse.

Manuel behandling kan hos nogle indgå som en del af indsatsen, men aktivitet, øvelser og vejledning kan også være vigtige.

Hvad gør man ved en stiv nakke?

Ved almindelig nakkestivhed er det ofte hensigtsmæssigt fortsat at bevæge nakken inden for det acceptable frem for at holde den fuldstændig i ro.

Hvis nakkestivheden er meget kraftig, vedvarende eller opstår sammen med eksempelvis feber eller betydelig sygdomsfølelse, bør du søge læge.

Er det farligt, hvis nakkesmerterne går ud i armen?

Ikke nødvendigvis.

Smerter fra nakken kan stråle mod både skulder og arm.

Hvis du samtidig oplever følelsesløshed, prikken eller nedsat muskelkraft, er det vigtigt at undersøge mulig nervepåvirkning.

Kan nakkesmerter give hovedpine?

Nakkeproblemer og hovedpine kan forekomme samtidig, og hos nogle kan strukturer i nakken være relevante for hovedpinen.

Men hovedpine kan have mange forskellige årsager og skal derfor ikke automatisk forklares med nakken.

Skal man holde sig i ro med nakkesmerter?

Ved almindelige ukomplicerede nakkesmerter anbefales det generelt at forsøge at bevare aktivitet.

Det kan være nødvendigt midlertidigt at justere bestemte aktiviteter, men længere tids total inaktivitet er sjældent målet.

Kan jeg få behandling uden henvisning?

Ja. Du kan som udgangspunkt bestille direkte hos Dragør Osteopati.

Hvis du ønsker at anvende en privat sundhedsforsikring, kan den konkrete forsikring have egne betingelser.

Læs mere om priser, tilskud og sundhedsforsikring.

Book tid til undersøgelse af nakkesmerter

Hvis nakkesmerter eller stivhed påvirker din hverdag, er du velkommen til at bestille en konsultation.

Vi starter med at gennemgå dine symptomer og undersøge problemstillingen.

Derefter vurderer jeg, om osteopati, fysioterapi, øvelser eller en kombination er relevant – eller om dine symptomer bør vurderes et andet sted.

Faglige kilder

Sundhed.dk – Nakkesmerter

Sundhed.dk – Muskelsmerter i nakken

Sundhed.dk – Hold i nakken

Indlægget Behandling af nakkesmerter hos osteopat – når nakken gør ondt eller føles stiv blev først udgivet på Dragør Osteopati.