Iskias bruges ofte som betegnelse for smerter, der går fra lænden eller balden og ned i benet.
Hos nogle skyldes symptomerne påvirkning eller irritation af en nerverod i lænden. Det kan eksempelvis forekomme i forbindelse med en diskusprolaps.
Men ikke alle smerter fra ryggen og ud i benet er egentlig iskias.
Derfor er en grundig undersøgelse vigtig.
Hos Dragør Osteopati kan du få undersøgt udstrålende smerter hos Julie Botofte Hansen, autoriseret osteopat og autoriseret fysioterapeut.
Jeg vurderer blandt andet bevægelse, styrke, følesans og neurologiske funktioner for at få et bedre billede af, om en nerve kan være involveret.
Bestil tid hos Dragør Osteopati
Hvordan føles iskias?
Symptomer ved nervepåvirkning fra lænden kan variere.
Nogle oplever primært smerter, mens andre også får ændringer i følesans eller styrke.
Symptomerne kan blandt andet være:
- smerter i lænden
- smerter i balden
- smerter ned langs låret
- smerter længere ned i underbenet
- smerter ud mod foden
- prikken eller snurren
- følelsesløshed
- brændende eller elektriske smerter
- ændret følesans
- nedsat kraft i ben eller fod
Smerterne sidder ofte i det ene ben, men symptombilledet kan variere afhængigt af, hvilken nerve eller nerverod der er påvirket.
Det er ikke nødvendigt at have ondt i lænden samtidig med bensmerterne.
Hvad er iskiasnerven?
Iskiasnerven er kroppens største nerve.
Den dannes af flere nerverødder fra den nederste del af rygsøjlen og løber gennem bækkenområdet og videre ned gennem benet.
Når en nerverod i lænden bliver påvirket, kan der derfor opstå symptomer længere væk fra selve ryggen.
Det kan eksempelvis give:
- smerter
- prikken
- ændret følesans
- nedsat muskelkraft
Hvilke områder der påvirkes afhænger blandt andet af, hvilken nerverod der er involveret.
Iskias eller almindelige lændesmerter?
Det er almindeligt, at lændesmerter trækker ud mod balden eller den øvre del af låret.
Det betyder ikke nødvendigvis, at en nerve er påvirket.
Ved egentlig nerverodspåvirkning ser man oftere symptomer som:
- smerter længere ned i benet
- prikken
- følelsesløshed
- ændret følesans
- svaghed eller nedsat kraft
- ændrede reflekser
Det er dog ikke muligt at afgøre dette sikkert alene ud fra, hvor smerten sidder.
En klinisk undersøgelse er nødvendig.
Hvis du primært har lokale smerter nederst i ryggen, kan du læse mere om undersøgelse og behandling af lændesmerter.
Diskusprolaps og iskias
En af de mest almindelige årsager til nervepåvirkning fra lænden er diskusprolaps.
Mellem ryghvirvlerne ligger bruskskiver, som kaldes diski.
Hvis materiale fra en diskus buler eller presses ud og påvirker en nerverod, kan der opstå symptomer ned i benet.
Det kan blandt andet være:
- udstrålende smerter
- prikken
- føleforstyrrelser
- nedsat muskelkraft
Det er dog vigtigt at skelne mellem diskusforandringer og symptomer.
Man kan godt have diskusforandringer på en MR-scanning uden at have smerter.
Derfor skal scanninger altid vurderes sammen med symptomerne og den kliniske undersøgelse.
Er diskusprolaps farligt?
En diskusprolaps kan give meget kraftige smerter, men de fleste tilfælde kræver ikke operation.
Hos mange bliver symptomerne gradvist bedre med konservativ behandling og tid.
Det kan blandt andet indebære:
- tilpasning af aktivitet
- smertelindring
- øvelser
- fysisk aktivitet
- gradvis genoptræning
Operation kan være relevant i nogle tilfælde, særligt hvis der er alvorlig eller tiltagende nervepåvirkning.
Det er derfor vigtigt at holde øje med både smerter og neurologisk funktion.
Prikken og følelsesløshed i benet
Når en nerve påvirkes, kan symptomerne være andet end smerte.
Du kan blandt andet opleve:
- prikken
- sovende fornemmelse
- nedsat følesans
- en brændende fornemmelse
- en følelse af at huden føles anderledes
Placeringen kan være med til at give information om, hvilken nerverod der eventuelt er påvirket.
Føleforstyrrelser betyder ikke automatisk, at der er sket permanent nerveskade.
Men ved nye eller tiltagende neurologiske symptomer er det vigtigt at følge udviklingen.
Nedsat kraft i ben eller fod
Muskelkraft er særligt vigtig at undersøge ved mistanke om nervepåvirkning.
Det kan eksempelvis være svært at:
- gå på hælene
- stå på tæerne
- løfte forfoden
- strække eller bøje bestemte led mod modstand
- kontrollere benet som normalt
Hvis kraften er betydeligt nedsat eller bliver hurtigt dårligere, skal du vurderes lægeligt.
Det er ikke en situation, hvor man blot bør fortsætte manuel behandling og se tiden an.
Smerter i balden er ikke altid iskias
Mange bruger ordet iskias om enhver smerte i balden.
Men baldesmerter kan have flere forskellige årsager.
De kan eksempelvis være relateret til:
- lænden
- muskler omkring hoften
- hofteleddet
- sener
- lokal belastning
- nervevæv
Derfor bør baldesmerter ikke automatisk diagnosticeres som iskias.
Ved undersøgelsen forsøger jeg at afgøre, hvilke bevægelser og strukturer der er relevante for symptomerne.
Piriformis og iskias
Piriformis er en muskel dybt i balden, som ligger tæt på iskiasnerven.
Begrebet “piriformis syndrom” bruges nogle gange som forklaring på smerter i balden og benet.
Men diagnosen kan være vanskelig at stille, og bensmerter skyldes langt oftere forhold fra lænderyggen end egentlig afklemning af iskiasnerven ved piriformismusklen.
Jeg antager derfor ikke automatisk, at en øm piriformismuskel er årsagen til symptomerne.
Først skal lænd, hofte, neurologiske funktioner og andre relevante forhold vurderes.
Sådan undersøger jeg iskias og udstrålende smerter
Vi starter med din sygehistorie
Jeg spørger blandt andet til:
- hvornår symptomerne begyndte
- om du også har lændesmerter
- hvor langt ned i benet smerterne går
- om du oplever prikken
- om du har følelsesløshed
- om benet føles svagere
- hvilke bevægelser der påvirker symptomerne
- tidligere rygproblemer
- arbejde og aktivitet
- tidligere diskusprolaps
- eventuelle scanninger
- andre sygdomme og symptomer
Jeg spørger også specifikt til symptomer, der kan være tegn på alvorlig nervepåvirkning.
Undersøgelse af ryg og bevægelse
Jeg undersøger blandt andet bevægelse i lænden og hvordan forskellige bevægelser påvirker symptomerne.
Det kan give information om, hvor følsomt nervesystemet er, og hvilke bevægelser der aktuelt tolereres bedst.
Neurologisk undersøgelse
Ved mistanke om nerverodspåvirkning kan jeg undersøge:
- muskelkraft
- følesans
- reflekser
- relevante nerveprovokationstests
Det er særligt vigtigt, hvis du oplever prikken, følelsesløshed eller svaghed.
Hvis undersøgelsen viser betydelig eller tiltagende nervepåvirkning, anbefaler jeg lægelig vurdering.
Straight Leg Raise og andre nervetests
En af de undersøgelser, der kan bruges ved mistanke om nerverodspåvirkning, er Straight Leg Raise.
Her løftes benet gradvist, mens knæet holdes strakt.
Testen kan påvirke nervevævet og hjælpe med at vurdere, om symptomerne kan være relateret til en nerverod.
En positiv test kan dog ikke stå alene.
Resultatet skal ses sammen med:
- symptomer
- muskelkraft
- følesans
- reflekser
- sygehistorien
- øvrige kliniske fund
Jeg bruger derfor ikke én enkelt test som bevis på, at du har diskusprolaps eller iskias.
Skal iskias scannes?
Ikke alle med iskiaslignende symptomer behøver en MR-scanning.
I mange tilfælde kan problemstillingen vurderes klinisk.
En MR-scanning kan blandt andet blive relevant ved:
- betydelig eller tiltagende kraftnedsættelse
- mistanke om alvorlig nervepåvirkning
- længerevarende svære symptomer
- overvejelse om operation
- tvivl om diagnosen
- andre tegn på sygdom
En scanning er altså ikke automatisk første skridt.
Det afgørende er, om resultatet forventes at ændre behandlingen.
Hvordan behandles iskias?
Behandlingen afhænger af årsagen og graden af nervepåvirkning.
I mange tilfælde er en konservativ tilgang relevant.
Det kan blandt andet indebære:
- tilpasning af fysisk aktivitet
- gradvis bevægelse
- øvelser
- træning
- vejledning
- smertelindring
- eventuelt manuel behandling
Hvis symptomerne skyldes en diskusprolaps, bliver mange bedre uden operation.
Det er samtidig vigtigt at følge udviklingen i styrke og neurologiske symptomer.
Osteopati ved iskias
Manuel behandling kan hos nogle bruges som et supplement ved lænde- og bensmerter.
Det betyder ikke, at en osteopat manuelt kan “skubbe en diskusprolaps tilbage” eller frigøre en nerve, der er alvorligt klemt.
Det er ikke sådan behandlingen fungerer.
Når manuel behandling anvendes, kan formålet eksempelvis være at:
- reducere smerter
- gøre bevægelse lettere
- arbejde med relevante muskuloskeletale gener
- hjælpe dig tilbage til aktivitet
Jeg kombinerer dette med min fysioterapeutiske baggrund, når øvelser og gradvis belastning er relevante.
Læs mere om osteopati hos Dragør Osteopati og fysioterapi.
Bevægelse og træning ved iskias
Når smerterne er kraftige, kan det være nødvendigt midlertidigt at tilpasse aktivitetsniveauet.
Det betyder ikke nødvendigvis, at du skal være helt inaktiv.
For mange er det relevant gradvist at arbejde med:
- almindelig gang
- bevægelse af ryggen
- øvelser, der tolereres
- styrke
- daglige aktiviteter
- tilbagevenden til arbejde
- tilbagevenden til sport
Der findes ikke én bestemt øvelse, der behandler alle tilfælde af iskias.
Den bedste tilgang afhænger blandt andet af:
- symptomerne
- hvilke bevægelser du tolererer
- din neurologiske funktion
- hvor langt du er i forløbet
- dine mål
Skal man ligge ned med iskias?
Hvis bensmerterne er meget kraftige, kan kortvarig aflastning være nødvendig.
Men længerevarende sengeleje er sjældent målet.
Det er generelt hensigtsmæssigt gradvist at bevæge sig og fortsætte de aktiviteter, man kan tolerere.
Nogle oplever, at bestemte stillinger giver markant lindring i den akutte fase.
Det kan bruges midlertidigt, men over tid er målet typisk at øge aktivitetsniveauet igen.
Hvor lang tid varer iskias?
Forløbet varierer.
Hos mange bliver symptomer fra diskusprolaps gradvist bedre uden operation.
Det kan dog tage uger eller måneder.
Smerten forsvinder ikke nødvendigvis i en lige linje.
Du kan opleve:
- gode og dårlige dage
- skiftende intensitet
- ændring i, hvor langt ned i benet smerterne går
- gradvis forbedring i styrke og bevægelse
Det er vigtigt ikke kun at vurdere forløbet ud fra dagens smerte.
Funktion, styrke og udviklingen over tid er også vigtige.
Hvornår bør iskias vurderes af læge?
Det er relevant at kontakte læge, hvis du blandt andet oplever:
- betydelig eller tiltagende nedsat kraft i benet
- svært ved at gå på hæle eller tæer
- tydeligt tiltagende føleforstyrrelser
- meget kraftige og vedvarende smerter
- symptomer der ikke udvikler sig som forventet
- smerter efter et større traume
- feber eller anden betydelig sygdomsfølelse
- andre usædvanlige symptomer sammen med ryg- og bensmerter
Lægelig vurdering kan også være relevant, hvis symptomerne er meget invaliderende gennem længere tid.
Symptomer der kræver akut lægehjælp
Der findes sjældne situationer, hvor nerverne nederst i ryggen bliver så påvirkede, at hurtig behandling er nødvendig.
Søg akut lægehjælp ved eksempelvis:
- problemer med at komme af med vandet
- manglende kontrol over vandladning
- manglende kontrol over afføring
- følelsesløshed omkring kønsorganer eller endetarm
- ændret følesans i det såkaldte ridebukseområde
- ny påvirkning af seksualfunktion sammen med neurologiske symptomer
- betydelig eller hurtigt tiltagende kraftnedsættelse i benene
- svært ved at styre benene
Disse symptomer kan være tegn på cauda equina-syndrom.
Det er sjældent, men kræver hurtig lægelig vurdering og må ikke behandles som almindelig iskias.
Iskias under graviditeten
Smerter fra lænd og bækken kan også forekomme under graviditeten.
Det er dog vigtigt ikke automatisk at kalde alle udstrålende smerter under graviditeten for iskias.
Graviditetsrelaterede bækkensmerter og andre muskuloskeletale gener kan give symptomer omkring balder og ben uden egentlig nervepåvirkning.
Hvis der er mistanke om neurologisk påvirkning, bør dette vurderes på samme måde som hos andre patienter.
Læs mere om osteopati og behandling under graviditeten.
Iskias, lændesmerter og rygsmerter
Iskias overlapper ofte med andre rygproblemer, men søgeordene dækker ikke helt det samme.
Hvis dine symptomer primært sidder nederst i ryggen uden neurologiske tegn, kan du læse mere om behandling af lændesmerter.
Hvis du har mere generelle smerter i ryggen, findes der også en side om behandling af rygsmerter.
Denne side fokuserer specifikt på udstrålende bensmerter og mulig nervepåvirkning.
Behandling af iskias på Amager
Dragør Osteopati ligger på A.P. Møllers Allé 9A i Dragør på Amager.
Jeg undersøger patienter med lænde- og bensmerter fra både Dragør og resten af Amager, herunder Kastrup og Tårnby.
Der er gratis parkering direkte foran klinikken.
Adresse og øvrige praktiske oplysninger finder du på kontaktsiden.
Mød Julie Botofte Hansen
Jeg hedder Julie Botofte Hansen og driver Dragør Osteopati.
Jeg er:
- autoriseret osteopat
- autoriseret fysioterapeut
- Master of Science i Osteopati
- medlem af Danske Osteopater
- løbende efteruddannet inden for mine fagområder
Ved udstrålende smerter er det særligt vigtigt for mig ikke blot at behandle det område, der gør ondt.
Jeg vurderer også neurologiske funktioner og er opmærksom på, hvornår symptomer kræver lægelig vurdering.
Du kan læse mere om min uddannelse, autorisation og efteruddannelse på min faglige profil og CV.
Ofte stillede spørgsmål om iskias
Hvad er iskias?
Iskias bruges om smerter og eventuelle neurologiske symptomer ned i benet, som skyldes påvirkning af nervevæv fra den nederste del af ryggen.
En diskusprolaps er en almindelig årsag, men ikke den eneste mulige forklaring.
Hvordan ved jeg, om jeg har iskias?
Smerter ned i benet kan give mistanke om iskias, især hvis du samtidig oplever prikken, følelsesforstyrrelser eller nedsat kraft.
Diagnosen bør dog ikke stilles alene ud fra symptomerne.
En klinisk undersøgelse kan blandt andet vurdere styrke, følesans og reflekser.
Er iskias det samme som diskusprolaps?
Nej.
En diskusprolaps kan give iskias, hvis den påvirker en nerverod.
Men man kan have diskusprolaps uden iskias, og udstrålende bensmerter kan også have andre forklaringer.
Kan iskias gå over af sig selv?
Ja.
Mange tilfælde, herunder mange forløb med diskusprolaps, bliver gradvist bedre uden operation.
Forløbet kan dog tage tid, og neurologiske symptomer bør følges.
Kan en osteopat hjælpe med iskias?
En osteopat kan undersøge muskuloskeletale og neurologiske forhold ved lænde- og bensmerter.
Manuel behandling kan hos nogle være et supplement, men behandlingen afhænger af årsagen og graden af nervepåvirkning.
Ved alvorlig nervepåvirkning skal lægelig behandling gå foran osteopatisk behandling.
Skal iskias masseres væk?
Nej.
Hvis symptomerne skyldes en påvirket nerverod, kan problemet ikke nødvendigvis “masseres væk”.
Manuel behandling kan hos nogle reducere gener, men den bør indgå i en bredere plan med relevant aktivitet, træning og løbende vurdering af nervefunktionen.
Skal jeg have en MR-scanning?
Ikke nødvendigvis.
Mange tilfælde kan vurderes klinisk og behandles konservativt uden scanning.
MR kan blandt andet blive relevant ved alvorlige neurologiske tegn, vedvarende svære symptomer eller hvis operation overvejes.
Hvornår er iskias akut?
Du skal reagere akut ved blandt andet problemer med vandladning eller afføring, følelsesløshed omkring skridtet eller hurtigt tiltagende kraftnedsættelse.
Disse symptomer kan være tegn på alvorlig påvirkning af flere nerverødder.
Må jeg træne med iskias?
Ofte kan en form for fysisk aktivitet fortsættes, men belastningen kan have behov for tilpasning.
Hvilke aktiviteter der er relevante afhænger af dine symptomer og neurologiske fund.
Kan jeg bestille uden henvisning?
Ja. Du kan som udgangspunkt bestille direkte hos Dragør Osteopati.
Ved symptomer, der kræver lægelig vurdering, anbefaler jeg naturligvis, at dette sker først eller sideløbende.
Læs mere om priser, tilskud og sundhedsforsikring.
Book tid til undersøgelse af iskias og bensmerter
Hvis du har smerter fra lænden eller balden og ned i benet, kan du bestille en konsultation hos Dragør Osteopati.
Vi starter med at gennemgå dine symptomer og foretager en relevant fysisk og neurologisk undersøgelse.
Derefter vurderer jeg, om osteopati, fysioterapi, øvelser og gradvis aktivitet er relevant – eller om dine symptomer først bør vurderes lægeligt.
Julie Botofte Hansen
Autoriseret osteopat og fysioterapeut
MSc Osteopati
Dragør Osteopati
A.P. Møllers Allé 9A
2791 Dragør
Fagligt indhold
Fagligt ansvarlig: Julie Botofte Hansen, autoriseret osteopat og fysioterapeut, MSc Osteopati.
Indholdet er generel patientinformation og kan ikke erstatte individuel lægelig eller anden relevant sundhedsfaglig vurdering.
Faglige kilder
Sundhed.dk – Diskusprolaps i lænderyggen
