Hoftesmerter kan mærkes flere forskellige steder.
Nogle oplever smerter dybt i lysken eller fortil omkring hoften. Andre mærker gener på ydersiden af hoften, omkring balden eller ned langs låret.
Smerterne kan opstå gradvist som følge af belastning eller komme mere pludseligt efter sport, et fald eller en anden aktivitet.
Hos Dragør Osteopati kan du få undersøgt hoftesmerter hos Julie Botofte Hansen, autoriseret osteopat og autoriseret fysioterapeut.
Jeg undersøger blandt andet hofteleddets bevægelighed, styrke, muskler og sener omkring hoften samt relevante forhold omkring lænd, bækken og ben.
Derefter vurderer vi, hvilken behandling og belastning der er relevant.
Bestil tid hos Dragør Osteopati
Hvor kan smerter fra hoften mærkes?
Placeringen af smerterne kan give information om problemstillingen, men fortæller ikke alene, hvad årsagen er.
Hoftesmerter kan blandt andet mærkes:
- i lysken
- fortil ved hoften
- på ydersiden af hoften
- i balden
- omkring bækkenet
- øverst på låret
- ned mod knæet
- i forbindelse med bevægelse af benet
Nogle oplever smerter ved aktivitet, mens andre også har gener efter længere tids siddende aktivitet eller om natten.
Der kan være betydelig forskel på, om symptomerne kommer fra selve hofteleddet, muskler og sener omkring hoften eller eksempelvis lænden.
Derfor bør hoftesmerter undersøges ud fra hele symptombilledet.
Hvorfor får man ondt i hoften?
Hoftesmerter kan have mange forskellige årsager.
Det kan blandt andet være relateret til:
- ændringer i fysisk aktivitet
- overbelastning
- sport
- løb
- styrketræning
- muskler og sener omkring hoften
- selve hofteleddet
- slidgigt
- en akut skade
- smerter, som stammer fra lænden
Alder, tidligere skader og aktivitetsniveau kan også have betydning.
Hos nogle er der én forholdsvis tydelig forklaring.
Hos andre er symptomerne påvirket af flere forhold samtidig.
Smerter i lysken og hoften
Smerter fra selve hofteleddet mærkes ofte i lysken eller fortil omkring hoften.
Det kan blandt andet gøre ondt:
- når du går
- når du rejser dig
- når du går ind og ud af en bil
- når du tager sko eller strømper på
- når du drejer benet
- under sport
- ved dybe bevægelser i hofteleddet
Lyskesmerter kan dog også komme fra muskler og sener omkring området.
Hos sportsaktive mennesker findes der flere forskellige mulige årsager til lyskesmerter.
Derfor bør “ondt i lysken” ikke automatisk diagnosticeres som et problem inde i hofteleddet.
Smerter på ydersiden af hoften
Smerter på ydersiden af hoften er også meget almindelige.
De mærkes ofte omkring det knoglede område på siden af hoften og kan trække ned langs ydersiden af låret.
Det kan eksempelvis gøre ondt:
- når du ligger på den smertefulde side
- når du går længere ture
- på trapper
- i bakker
- når du rejser dig
- ved løb
- når du står meget på ét ben
Tidligere blev denne type smerter ofte samlet under betegnelsen slimsækbetændelse eller trokanterbursit.
Hos mange er senerne fra sædemusklerne omkring området også relevante.
Behandlingen bør derfor ikke nødvendigvis bestå af at forsøge at “fjerne en betændt slimsæk”.
Belastning, styrke og gradvis genoptræning af området kan være centrale dele af indsatsen.
Slimsækbetændelse på ydersiden af hoften
Der findes flere slimsække omkring hoften.
De fungerer blandt andet som glidelag mellem forskellige væv.
Irritation omkring slimsækkene på ydersiden af hoften kan give:
- lokal ømhed
- smerter ved tryk
- smerter ved gang
- smerter på trapper
- gener ved at ligge på siden
Men smerter i dette område kan overlappe med problemer i senerne fra sædemuskulaturen.
Derfor kan det være vanskeligt at afgøre ud fra symptomerne alene, præcis hvilken struktur der er mest involveret.
Uanset den præcise betegnelse spiller tilpasning af belastning og efterfølgende genoptræning ofte en væsentlig rolle.
Smerter fra hoftebøjeren
Hoftebøjeren – blandt andet iliopsoasmusklen – bruges til at løfte benet og arbejder ved mange daglige og sportslige bevægelser.
Overbelastning kan give smerter fortil i hoften eller i lysken.
Det kan blandt andet mærkes ved:
- løb
- sprint
- fodbold
- dans
- roning
- gentagne hoftebøjninger
- at løfte knæet
- bestemte styrkeøvelser
Hvis smerterne opstår efter en tydelig ændring i træningsbelastningen, kan det være relevant at se på både aktivitetsniveau, styrke og bevægelse.
Målet er sjældent permanent at undgå at bruge hoftebøjeren.
I stedet handler det om at reducere den provokerende belastning til et tåleligt niveau og gradvist bygge kapaciteten op igen.
Slidgigt i hoften
Slidgigt – også kaldet hofteartrose – bliver mere almindeligt med alderen.
Typiske symptomer kan blandt andet være:
- smerter i lysken
- smerter fortil på låret
- smerter på siden af hoften
- stivhed
- nedsat bevægelighed
- problemer med at gå længere distancer
- smerter ved belastning
Hos nogle kan smerterne også mærkes helt ned mod knæet.
Slidgigt betyder dog ikke nødvendigvis, at man straks skal opereres.
Mange håndterer symptomerne gennem blandt andet:
- træning
- fysisk aktivitet
- tilpasning af belastning
- relevant smertelindring
- vægtreduktion, hvis dette er relevant
Ved betydelige vedvarende symptomer og stærkt reduceret funktion kan lægelig eller ortopædkirurgisk vurdering blive relevant.
Betyder slid på røntgen nødvendigvis smerter?
Nej.
Der kan være slidforandringer på et røntgenbillede uden tilsvarende betydelige symptomer.
Det betyder, at billeddiagnostiske fund skal vurderes sammen med:
- dine smerter
- din funktion
- bevægeligheden
- hvor meget problemet begrænser dig
Et røntgenbillede bør derfor ikke alene afgøre, hvad du må eller ikke må bruge hoften til.
Selv med hofteartrose er fysisk aktivitet og træning ofte relevante.
Hoftesmerter ved løb
Hoften udsættes for gentagen belastning under løb.
Hvis du får smerter i forbindelse med løbetræning, kan det blandt andet være relevant at se på:
- den ugentlige løbemængde
- nylige ændringer i distancen
- tempo
- bakker
- intervaller
- anden træning
- restitution
- styrke
- tidligere skader
Smerter betyder ikke nødvendigvis, at du skal stoppe med at løbe permanent.
Hvis symptomerne er belastningsrelaterede, kan det ofte give mere mening midlertidigt at reducere træningsbelastningen og derefter bygge den gradvist op igen.
Ved pludselige kraftige smerter eller smerter, der bliver markant værre ved vægtbæring, bør årsagen dog vurderes nærmere.
Hoftesmerter ved styrketræning
Squat, dødløft, lunges, benpres og mange andre styrkeøvelser stiller krav til hoften.
Hvis en bestemt øvelse giver smerter, kan vi blandt andet se på:
- bevægeudslag
- belastning
- antal sæt og gentagelser
- træningsfrekvens
- hastigheden af progression
- andre aktiviteter
- hvordan symptomerne reagerer efter træningen
Det er ikke nødvendigvis nødvendigt at fjerne øvelsen permanent.
Nogle gange kan det være nok midlertidigt at ændre:
- belastningen
- bevægeudslaget
- tempoet
- antallet af gentagelser
og derefter gradvist arbejde tilbage mod den oprindelige aktivitet.
Smerter fra hoften eller fra lænden?
Smerter omkring balden og hoften kan nogle gange stamme fra lænden.
Det gælder særligt, hvis symptomerne samtidig omfatter:
- lændesmerter
- udstråling længere ned i benet
- prikken
- følelsesforstyrrelser
- ændret kraft
- symptomer, der påvirkes tydeligt af bevægelser i ryggen
Derfor undersøger jeg ikke nødvendigvis kun selve hoften.
Hvis symptombilledet peger mod ryggen, kan undersøgelse af lænd og neurologiske funktioner være nødvendig.
Har du primært smerter nederst i ryggen, kan du læse mere om behandling af lændesmerter.
Hvis smerterne går længere ned i benet med eksempelvis prikken eller følelsesforstyrrelser, kan du også læse om iskias og udstrålende bensmerter.
Smerter i balden
Smerter i balden kan have flere forskellige forklaringer.
De kan blandt andet være relateret til:
- lænden
- sædemuskler og deres sener
- hoften
- lokale muskuloskeletale strukturer
- nervepåvirkning
Det er derfor ikke præcist automatisk at kalde alle baldesmerter for iskias eller piriformissyndrom.
Undersøgelsen bruges til at afgøre, hvilke områder der ser ud til at være relevante i netop dit tilfælde.
Klik eller knæk i hoften
Nogle oplever klik eller en springende fornemmelse omkring hoften.
Det kaldes nogle gange “snapping hip” eller springhofte.
Lyden eller følelsen kan opstå, når sener eller andre væv bevæger sig over knoglefremspring omkring hoften.
Et klik er ikke nødvendigvis et problem i sig selv.
Hvis hoften klikker uden smerter eller funktionsproblemer, er der ikke nødvendigvis behov for behandling.
Hvis klik eller spring ledsages af smerter, låsninger eller betydelige funktionsproblemer, kan en nærmere undersøgelse være relevant.
Sådan undersøger jeg hoftesmerter
Vi starter med din sygehistorie
Jeg spørger blandt andet til:
- hvor smerten sidder
- hvornår den begyndte
- om problemet opstod akut eller gradvist
- hvilke aktiviteter der gør ondt
- om du kan ligge på siden
- om du har smerter om natten
- om du har problemer med at gå
- sport og træning
- tidligere skader
- rygproblemer
- eventuel udstråling
- føleforstyrrelser
- andre sygdomme
Placeringen og udviklingen af symptomerne hjælper med at afgøre, hvad der skal undersøges.
Hofteleddets bevægelighed
Jeg kan blandt andet undersøge:
- bøjning af hoften
- rotation
- bevægelse ud og ind
- forskelle mellem siderne
- om bevægelserne fremkalder kendte symptomer
Betydeligt nedsat bevægelighed kan blandt andet være relevant ved problemer i selve hofteleddet.
Styrke og belastning
Muskler og sener omkring hoften kan undersøges ved forskellige modstandstests.
Det kan blandt andet være muskler, der:
- fører benet ud til siden
- strækker hoften
- bøjer hoften
- roterer benet
Jeg kan også se på funktionelle aktiviteter som:
- gang
- squat
- trappebevægelse
- étbensbelastning
afhængigt af din problemstilling.
Undersøgelse af lænd og nervesystem
Hvis symptomerne kan stamme fra ryggen, undersøger jeg også dette.
Ved udstrålende symptomer kan det desuden være relevant at undersøge:
- muskelkraft
- følesans
- reflekser
- nervefunktion
Det hjælper med at skelne mellem et lokalt hofteproblem og symptomer fra ryg eller nervesystem.
Hvordan kan osteopati indgå ved hoftesmerter?
Hvis der er tale om en relevant muskuloskeletal problemstilling, kan manuel behandling hos nogle indgå som en del af indsatsen.
Det kan blandt andet være:
- mobilisering
- behandling af relevante muskler og bløddele
- bevægelse
- andre relevante manuelle teknikker
Formålet er ikke at “sætte hoften tilbage på plads”.
Et almindeligt hofteproblem skyldes ikke, at hofteleddet står skævt og skal korrigeres manuelt.
Manuel behandling kan bruges som ét redskab blandt flere, eksempelvis hvis det hjælper med smerte eller bevægelse.
Læs mere om osteopati hos Dragør Osteopati.
Træning ved hoftesmerter
Ved mange hofteproblemer er fysisk træning en vigtig del af behandlingen.
Afhængigt af problemstillingen kan vi eksempelvis arbejde med:
- styrke omkring hoften
- sædemuskler
- bevægelighed
- balance
- gradvis vægtbæring
- gang
- løb
- tilbagevenden til sport
Jeg er autoriseret fysioterapeut såvel som osteopat og kan derfor kombinere manuel behandling med en mere aktiv tilgang.
Læs mere om fysioterapi hos Dragør Osteopati.
Skal man hvile med hoftesmerter?
Det afhænger af problemstillingen.
Ved en akut skade kan aflastning være nødvendig.
Ved mange overbelastningsproblemer giver det derimod sjældent mening at stoppe al aktivitet gennem længere tid.
Ofte er en bedre strategi at:
- reducere de mest provokerende aktiviteter midlertidigt
- fortsætte det, der tolereres
- styrke relevante områder
- øge belastningen gradvist
Hvor hurtigt dette kan ske, afhænger af symptomerne og årsagen til dem.
Skal hoften scannes eller røntgenfotograferes?
Ikke alle hoftesmerter kræver billeddiagnostik.
Mange muskuloskeletale hofteproblemer kan vurderes på baggrund af sygehistorie og fysisk undersøgelse.
Røntgen eller scanning kan være relevant, hvis der eksempelvis er:
- mistanke om brud
- betydeligt traume
- mistanke om udtalt hofteartrose
- markant begrænset bevægelighed
- vedvarende uforklarlige symptomer
- mistanke om en anden tilstand, hvor billeddiagnostik vil ændre behandlingen
Hvis jeg vurderer, at videre udredning er relevant, anbefaler jeg dette.
Hvornår bør hoftesmerter vurderes af læge?
Mange hoftesmerter skyldes problemer fra muskler, sener eller led, men visse symptomer kræver lægelig vurdering.
Kontakt læge ved eksempelvis:
- kraftige smerter efter et fald eller traume
- manglende evne til at støtte på benet efter en skade
- tydelig deformitet
- meget hurtigt tiltagende smerter
- rødme, varme og betydelig hævelse omkring et led
- feber eller betydelig sygdomsfølelse sammen med hoftesmerter
- uforklarlige vedvarende smerter
- væsentligt tab af funktion
- smerter, der udvikler sig atypisk eller ikke bedres
Ved mistanke om brud eller anden akut alvorlig skade skal du ikke vente på manuel behandling.
Hoftesmerter under graviditeten
Smerter omkring hofter og bækken er også almindelige under graviditeten.
Her kan symptomerne blandt andet overlappe med graviditetsrelaterede bækkensmerter.
Behandlingen og undersøgelsen skal derfor tilpasses graviditeten.
Hvis dine hofte- eller bækkensmerter er opstået under graviditeten, kan du læse mere om osteopati og behandling under graviditeten.
Hvor mange behandlinger kræver hoftesmerter?
Det afhænger af årsagen og dine mål.
Et akut belastningsproblem hos en sportsaktiv person er ikke det samme som længerevarende hofteartrose eller smerter fra senerne på ydersiden af hoften.
Efter den første konsultation vurderer vi blandt andet:
- hvad undersøgelsen viser
- hvilke aktiviteter der påvirker symptomerne
- din aktuelle funktion
- om manuel behandling er relevant
- hvilke øvelser eller træning der giver mening
- om der er behov for yderligere udredning
Jeg anbefaler ikke automatisk et bestemt antal behandlinger på forhånd.
Du kan se aktuelle konsultationspriser på siden om priser og tilskud.
Behandling af hoftesmerter på Amager
Dragør Osteopati ligger på A.P. Møllers Allé 9A i Dragør på Amager.
Jeg undersøger patienter med hofte- og andre muskuloskeletale problemstillinger fra både Dragør og resten af Amager, herunder Kastrup og Tårnby.
Der er gratis parkering direkte foran klinikken.
Bor du i nærområdet, kan du også læse mere om klinikken for patienter fra Kastrup og Tårnby.
Adresse og praktisk information finder du på kontaktsiden.
Mød Julie Botofte Hansen
Jeg hedder Julie Botofte Hansen og driver Dragør Osteopati.
Jeg er:
- autoriseret osteopat
- autoriseret fysioterapeut
- Master of Science i Osteopati
- medlem af Danske Osteopater
- løbende efteruddannet inden for mine fagområder
Ved hoftesmerter kombinerer jeg, når det er relevant, manuel behandling med fysioterapeutisk undersøgelse, træning og gradvis belastning.
Du kan se min uddannelse, autorisation og efteruddannelse på min faglige profil og CV.
Ofte stillede spørgsmål om hoftesmerter
Kan en osteopat hjælpe med hoftesmerter?
Muskuloskeletale hoftesmerter kan undersøges hos en osteopat.
Om manuel behandling er relevant afhænger af årsagen og de kliniske fund.
Ved mange hofteproblemer er træning og gradvis belastning også væsentlige dele af behandlingen.
Hvor mærker man smerter fra hofteleddet?
Problemer i selve hofteleddet mærkes ofte i lysken eller fortil omkring hoften, men smerterne kan også trække ned på låret og i nogle tilfælde helt mod knæet.
Placeringen alene kan dog ikke afgøre diagnosen.
Hvorfor gør det ondt på ydersiden af hoften?
Smerter på ydersiden kan blandt andet være relateret til senerne fra sædemusklerne og vævet omkring det knoglede fremspring på siden af hoften.
Generne bliver hos nogle værre ved gang, trapper, bakker eller når de ligger på siden.
Kan hoftesmerter komme fra ryggen?
Ja.
Smerter fra lænden kan mærkes omkring både balle og hofte.
Hvis smerterne samtidig går ned i benet eller ledsages af prikken, føleforstyrrelser eller svaghed, er undersøgelse af ryg og nervefunktion særlig relevant.
Er lyskesmerter altid et hofteproblem?
Nej.
Lyskesmerter kan blandt andet komme fra hofteleddet, muskler og sener og andre strukturer i området.
Ved vedvarende lyskesmerter er det derfor relevant at få årsagen vurderet.
Er slidgigt i hoften det samme som at hoften er slidt op?
Slidgigt medfører forandringer i hofteleddet, men graden af forandringer på et røntgenbillede fortæller ikke nødvendigvis præcist, hvor mange symptomer en person har.
Træning og fysisk aktivitet er fortsat relevante for mange med hofteartrose.
Skal man træne med hoftesmerter?
Ofte ja, men træningen kan have behov for tilpasning.
Ved belastningsrelaterede problemer kan det eksempelvis være relevant midlertidigt at reducere bestemte aktiviteter og derefter øge belastningen gradvist.
Ved akut skade eller mistanke om brud bør problemet først vurderes.
Hvorfor gør min hofte ondt om natten?
Flere forskellige hofteproblemer kan give natlige gener.
Smerter på ydersiden af hoften kan eksempelvis blive værre, når du ligger på den pågældende side.
Hofteartrose kan også give natlige smerter, særligt ved mere udtalte symptomer.
Ved nye, vedvarende eller uforklarlige natlige smerter bør situationen vurderes nærmere.
Skal hoften scannes?
Ikke nødvendigvis.
Mange hoftesmerter kan i første omgang vurderes klinisk.
Scanning eller røntgen kan være relevant ved blandt andet betydeligt traume, mistanke om artrose eller andre problemstillinger, hvor billeddiagnostik vil ændre behandlingen.
Kan jeg bestille uden henvisning?
Ja. Du kan som udgangspunkt bestille direkte hos Dragør Osteopati.
Hvis du ønsker at bruge en privat sundhedsforsikring, kan den have egne krav.
Læs mere om priser, tilskud og sundhedsforsikring.
Book tid til undersøgelse af hoftesmerter
Hvis smerter omkring hoften, lysken eller balden påvirker din gang, sport, træning eller hverdag, kan du bestille en konsultation hos Dragør Osteopati.
Vi starter med at gennemgå symptomerne og undersøge hofte, bevægelse og relevante omkringliggende områder.
Derefter vurderer jeg, om osteopati, fysioterapi, træning, belastningsstyring eller en kombination er relevant – eller om problemet kræver yderligere udredning.
Julie Botofte Hansen
Autoriseret osteopat og fysioterapeut
MSc Osteopati
Dragør Osteopati
A.P. Møllers Allé 9A
2791 Dragør
Fagligt indhold
Fagligt ansvarlig: Julie Botofte Hansen, autoriseret osteopat og fysioterapeut, MSc Osteopati.
Indholdet er generel patientinformation og kan ikke erstatte individuel lægelig eller anden relevant sundhedsfaglig vurdering.
